Hvad kan bryllupsindustrien forvente? I en verden med Corona virus og nedlukninger, fokus på forsamlingsforbud. Hvor hårdt rammes branchen? Hvem er det gået mest udover og hvordan kommer man så videre herfra. Nu ser vi samfundet næsten fuldt lukket op igen. Men hvor længe holder det? Politikerne siger konstant at man hele tiden “holder et vågen øje med udviklingen”. For vores vedkommende var det en hård omgang at kæmpe os igennem Corona nedlukningen. Vi håber ikke man ser SÅ stramme restriktioner igen i branchen.
Bryllupsøkonomi: Godt og skidt
Alle ved, at samfundsøkonomien af og til er under pres og kan minde om dårlige tider. Selv om det får de fleste til at undvære unødvendig luksus hist og her, er der noget som er uundværligt: Antallet af bryllupper formindskes ikke på trods af dårlige økonomiske betingelser, og hvorfor skulle det også det?
Hvad kan bryllupsindustrien, som klarer sig i tykt og tyndt, så forvente? Hvad er de essentielle elementer, som gør bryllupsdagen mindeværdig og festlig?
Først de dårlige nyheder…
Det er uundgåeligt at nævne brylluppets budget i denne sammenhæng. I økonomisk svære tider tilpasser parrene deres budget og sparer, hvor de kan. Selv om tendensen de senere år har været, at de fleste par afsætter et større beløb til at afholde deres bryllup, må vi forvente en ændring i denne tendens under de nuværende omstændigheder. Parrene bliver nødt til nøjere at overveje deres bryllupsomkostninger og må undvære alt, der kan opfattes som overflødigt.
HAR DU LÆST! De naturlige og smukke bryllupsbilleder er in idag
Denne ændring er ikke uventet, og parrene vil i højere grad fokusere på at bruge pengene fornuftigt. Hvad betyder det så for os? Jo, de store, ekstravagante bryllupper i stil med overflødighedshorn vil sandsynligvis være mindre hyppige. I stedet vil enkelhed og minimalisme blive prioriteret. Vi må forvente, at det smarte og omkostningsoptimerede bryllup bliver trendy, fordi det tillader parrene at spare uden at gå på kompromis med stilen. Det vil oftere forekomme, at gæstelisterne bliver korte, og overflødige omkostninger skæres væk hvor muligt.
Og så de gode nyheder
Denne ændring er formentlig kommet for at blive, selv om vi kun ser starten af den på nuværende tidspunkt. Det behøver dog ikke at betyde, at bryllupsindustrien skal gå gennem svære tider. Dette gælder især for dem, som yder uundværlige tjenester. Vi skal bare gøre det ekstra klart og tydeligt, at vores fotojournalistiske ydelser er uundværlige.
HAR DU SET ARTIKLEN: Har i styr på tidsplanen for jeres bryllup?
Når parrene forsøger at spare og beskærer deres budget, vil deres leverandører heldigvis ikke stå først for. Nogen leverandører til bryllupsindustrien, som for eksempel fotografer, leverer essentielle tjenester til deres kunder. Får man den tanke, at der kan spares ved at undvære en professionel fotograf, er det en stor fejl. Bryllupsfotografer er i sandhed den vigtigste leverandør til industrien. Det skal med i overvejelserne, inden sparekniven svinges.
Og hvad med bryllupsfotograferne?
Fotograferne kan risikere at blive mødt af en virkelighed, hvor et stigende antal amatørfotografer tilbyder fotografering til priser, de professionelle ikke kan hamle op med. Her er det dog vigtigt at huske, at et bryllup er så vigtig en begivenhed, at parrene umuligt kan ønske at se tilbage på dagen og opdage, at de står tilbage med en stribe billeder af dårlig kvalitet, hvor de selv og deres gæster ser akavede og iscenesatte ud. Der kan endda risikere at være lumre og pinlige billeder i samlingen.
Bryllupsfotos er minder, og de minder fra ens bryllup bør være kunstfærdige, naturlige, behagelige og enestående. Den ydelse kan kun professionelle bryllupsfotografer levere.
Hvad kan bryllupsindustrien forvente?
fik du også læst:
Trackbacks/Pingbacks