Invitationer: | Parret fik en studerende fra Højskole til at lave alle kort til brylluppet. Invitationerne var rosa med parrets monogram på forsiden. Indeni var der klistret et hvidt stykke papir med invitationsteksten. | |
Kirken: | Hendriksholm Kirke i Rødovre | |
Salmer: | “I blev skabt som mand og kvinde”, “Det er i dag et vejr” og “Det er så yndigt at følges ad”. | |
Transport fra kirken: | Bruden og hendes far blev kørt til kirken i en hvid 9 meter lang limousine, som ventede ved kirken og kørte parret til fotografen og fra fotografen til feststedet. Den kom fra DTS limo. Den var rigtig lækker at køre i! | |
Fotografering: | Billederne er blevet rigtig gode, og fotografen kan klart anbefales. Derudover fotograferede en venindes far, der er tidligere fotograf, ved kirken. Til festen var der lagt engangskameraer frem på bordene. | |
Feststedet: | Festen blev holdt i Vanløse Forsamlingshus. Selve festlokalet var fint, men køkkenet var ikke noget at råbe hurra for. | |
Antal gæster: | 38 voksne. | |
Menuen: | Forret: Foie gras de canard (and) anrettet med hindbær og hjerteformet brød Mellemret: Fisketerrin med tang og urtecreme Hovedret: Bison ribeye filet med ristede kartofler og sauteret grønt Desser: Bryllupskage med vanilleis | |
Bordplan: | E-bord, hvilket fungerede fint. | |
Brudens tøj: | Brudekjolen blev købt hos Nicolai i København nedsat. Dertil kom oplægning og afkortning af skulderstropper. Slør blev købt samme sted. Skørt, stola og strømpebånd blev købt brugt for 500 kroner. Sko blev købt hos Vær’Sko på Amager. Tiara, perlehalskæde og perlearmbånd blev købt hos Wires and Pearls. Taske blev købt hos Neye. | |
Frisure & make-up: | Hår og make-up blev klaret af Charlotte Elsted fra First Booking, der kom ud til bruden. | |
Gommens tøj: | Gommen var i kjole og hvidt, købt med alt tilbehør hos Tøjeksperten i Valby. | |
Forlover: | Forloveren var gommens lillebror. Han var med til at dække bord i forsamlingshuset, og han sov hos ham natten før brylluppet og hjalp med at gøre soveværelset klar til bryllupsnatten. Derudover sad han selvfølgelig sammen med gommen i kirken. Han var iført et sort jakkesæt. Der var ingen brudepiger, men bruden havde tre veninder hos sig inden brylluppet til at hjælpe med at holde nerverne i ro. | |
Ringene: | Ringene blev købt hos Guldsmed Dirks i Rødovre Centret. De er i rødguld og består af tre samlede ringe, hvor den midterste kan drejes. I brudens sidder små sten hele vejen rundt i den midterste ring. | |
Buketten: | Alle blomster kom fra Grethes Blomsterbinderi i Rødovre Stationscenter. Brudebuketten og var dråbeformet med “udstikkere” af grønt og små blomster. Den bestod overvejende af roser i farverne rosa, creme og fersken. Det var meningen, at bruden ville kaste den efter brudevalsen, men hun nænnede det alligevel ikke, og brudebuketten er nu indleveret til tørring og indramning. | |
Borddækning: | Duge og servietter var cremefarvede. Bordet var pyntet med menuholdere i messing med rosa/hvide menukort, små risposer lavet af Louises mor, rosa bloklys og fem store firearmede lysestager i messing med rosa lys. Udover hele bordet var der strøet rosenblade i farverne creme, fersken, rosa og mørkerød. Bordkortene var rosa med navnet skrevet på hvidt papir, der var klistret foran på kortet, og på bagsiden sad parrets monogram på skrå ude i siden. | |
Musikken: | Jukebox | |
Toastmaster: | Brudens gode veninde. Hun tilbød det selv og klarede det helt fantastisk – opgaven var at holde styr på taler og sange gennem middagen og koordinere med køkkenet. Hun havde forberedt en lille anekdote som indledning til hver tale/sang, og det var meget underholdende. | |
Parrets taler / sange: | Gommen holdt en sød tale for bruden, og bruden havde skrevet en sang for gommen. Derudover var der 7 taler og 2 sange fra familie og venner. | |
Bryllupskagen: | Bryllupskagen blev lavet af brudens mor på baggrund af opskriften i Karolines Kogebog dog med visse ændringer. Den var i fem etager og bestod af mandel/marcipan-bunde lagt sammen med appelsin-/passionsfrugtcreme og chokoladecreme. Den var overtrukket med hvid og lyserød marcipan og pyntet med marcipanhjerter og -roser. | |
Overnatning: | Parret overnattede hjemme, hvilket gommen sørgede for blev en uforglemmelig oplevelse. Soveværelset var fuldstændig forandret; væggene og møblerne langs dem var dækket af hvide stoffer, og midt i det hele stod parrets seng, der var omdannet til en perfekt himmelseng. Over det hele var der strøet rosenblade, og når man lå i sengen og kiggede op, kunne man over sengen se et kæmpe hjerte i flettet træ med en stor sløjfe nedenunder (udlånt af Grethes Blomsterbinderi). Det var et kæmpe arbejde, men uden tvivl det hele værd! | |
Morgengaven: | Bruden fik en halskæde med et lille hjertevedhæng i guld med en brillant samt et sæt i sølv bestående af halskæde og øreringe. Gommen fik en lighter og et faldskærmsudspring, da han længe har snakket om, at han gerne vil prøve det. | |
Bryllupsrejsen: | Parret havde hverken tid eller råd til en længere ferie, så de valgte et luksus-minicruise til Oslo på tre dage. De sejlede søndag eftermiddag, ankom til Oslo mandag morgen og sejlede tilbage til København mandag eftermiddag med ankomst tirsdag morgen. Parret havde bestilt en suite med egen jacuzzi – den viste sig dog at være udendørs, men udover det var værelset virkelig lækkert. Der var champagne og andre drikkevarer, frugt, chokolade og så videre i kahytten samt buffet den ene vej og treretters menu den anden vej og stor morgenbuffet inkluderet i prisen. En sådan tur kan klart anbefales, hvis man ikke har tid eller råd til en længere ferie! | |
Pyntning af hjemmet: | Brudens forældre havde pyntet parrets dør med flag og et hjerte, hvor der stod tillykke og strøet små metalhjerter udover spise- og sofabord. | |
Bryllupsbog: | Parret er i gang med at samle alle billeder og ting, der har med brylluppet at gøre, i en scrapbog. |
Trackbacks/Pingbacks