Vores bryllup

Bryllupsplanlægningen

Vores bryllup – Efter næsten otte måneders planlægning – startede vores bryllup så at sige ‘dagen-før-dagen’, hvor vi var i Harløse og gøre klar til festen dagen efter. Gommen og hans kammerat havde skaffet os en varevogn, som vi fyldte op med vin, øl, vand, klaver, lysestager, pynt – you name it – og kørte de 35 km til Hillerød, hvor vi fik hjælp til op-pyntningen af vores forældre og gommens’ bedsteforældre. Der var meget – meget! – at lave, f.eks. hente duge og lysestager hos serviceudlejeren, hente kasser med spiritus osv. hos gommens’ forældre, dække et U-bord til 60 mennesker og folde ligeså mange stofservietter til “brudelys”, men det var en rigtig hyggelig og stemningsfuld eftermiddag, komplet med specialemusik (munke, der synger) i baggrunden, solskinsvejr og forventningens 10.000 sommerfugle i maven.

Se vores leverandørguide

Travlheden og nerverne

Det hele tog lidt længere tid, end vi havde forventet, så da forældrene var gået sent på eftermiddagen og vi havde checket, at alt var præcis, som vi ville have det, planlagde vi at skynde os hjem til hhv. Gommens’ forlover og min brudepige, som skulle babysitte os på vores sidste aften som ugifte. Travlheden og nerverne blev ikke bedre af, at den ene af bilerne – den, der skulle fungere som transport for os dagen efter – døde ligesom den var sat i gang. Jeg sad bag rattet og var rædselsslagen for, at den ville gå helt i stå, alt imens jeg prøvede at fange gommens’ opmærksomhed i varevognen foran mig. Heldigvis nåede vi hjem uden det totale motorstop, og de tilbød, at vi kunne bruge hendes bil som ‘brudekaret’ i stedet for. Hun kom hjem til mig ved 20-tiden, ligesom gommen havde sagt farvel til mig for at tage hjem til bestman.

Vi indtog wienerschnitzler (én af mine favoritter) til aftensmad, og brugte ellers mest aftenen på at snakke, vaske hår, lakere negle og lege ‘dilemma-leg’ – en gammel leg, vi opfandt, da vi gik i gymnasiet; spørg ikke, hvad den går ud på! Det var svært at falde i søvn den aften. Jeg har sikkert ligget og roteret og forstyrret Mia i hendes – noget roligere – skønhedssøvn.

Fra pålidelig kilde

Fra pålidelig kilde ved jeg, at Gommen og Bestman brugte vores bryllupsmorgen på at hente blomster hos blomsterhandleren (Ambassadeur Blomster på Christianshavn), aflevere brudebuketten hos min far, køre til Hillerød og sætte 11 blomsterdekorationer på bordene, gå i bad og klæde om hos bestman (Gommen i fint nyt lysegråt jakkesæt, i Forsvarets gallauniform) og møde i kirken tre kvarter før for at sætte bænkebuketter på plads og tage imod gæsterne. I mellemtiden var brudepigen og jeg hos frisøren, hvor vi begge fik opsat håret, og hos kosmetologen, der lagde min makeup. Hun havde også lagt aften-makeup på mig til min polterabend, så jeg var tryg og glad for resultatet. Ved 11.30-tiden tog vi hjem til mig og spiste lidt knækbrød og drak juice (forsigtigt for ikke at ødelægge makeup’en) og klædte om. Brudepigen drog afsted til kirken samtidigt med, at min far kom for at hente mig ca. 12.45.

Vi kunne ikke have ønsket os en bedre dag at blive gift på

Vi kunne ikke have ønsket os en bedre dag at blive gift på. Solen skinnede, og temperaturen var vel 24-25 grader, hvilket var bedre end vi havde turdet håbe på – ikke for koldt og ikke for varmt. Min far overrakte mig min smukke brudebuket fra gommen (bestående primært af champagnefarvede roser, hvide nellikker, brudeslør, lyserøde roser og andre hvide/lyserøde blomster, jeg ikke kender navnene på), og vi kørte de 2 minutters vej til kirken, hvor min veninde, som var én af vores udnævnte – stod klar og tog billeder af vores ankomst. En lidt stresset kirketjener gennede os på plads foran hoveddøren, gelejdede ind på plads, og trykkede på en kontakt, der signalerede til organisten om, at han kunne gå i gang med at spille.

Jeg savner ord

Jeg savner ord for at beskrive oplevelsen af at komme op ad kirkegulvet den eftermiddag. Intet i løbet af de otte måneders planlægning havde kunnet forberede mig på den overvældende oplevelse at se min tilkommende – rørt og meget flot i sit nye jakkesæt – stå og vente på mig i selskab med sin smilende, uniformerede forlover, en venligt imødekommende præst og ikke mindst alle de mennesker, vi kender og holder af – store smil og våde øjne til alle sider. Jeg elsker orgelmusik og var fuldstændigt revet med af øjeblikket, stolt over min mand og min far og alle vores familiemedlemmer og venner, der var mødt op og lignede en million og glædede sig med os.

vielsesritualet

Selve vielsesritualet går jo hurtigt – en halv timestid – og jeg kan selvfølgelig ikke huske hver en detalje af det hele. Vi var vilde med præstens tale. Han kendte os ikke fra andet end den forudgående samtale, vi havde været til hos ham, og havde advaret os om, at han ikke brød sig om at tale “personligt” til folk, han ikke kender – men talen virkede alligevel både vedkommende og personlig til lejligheden. Den handlede om at sætte hinanden fri og give kærligheden tid og rum. Dogmefilm og Aqua-koncerter blev nævnt. Ikke én gang slog han nogen i hovedet med Bibelen eller prøvede at ændre på, hvem vi er. Han lod i det hele taget til at ‘fange os’ meget fint. Og salmerne var smukke: Nu titte til hinanden, Blomstre som en rosengård og selvfølgelig Det er så yndigt…. Det gik fint med at sige ‘ja’ de rigtige steder – og pludselig var organisten i gang igen (med Mendelssohns bryllupsmarch), og vi gik ud af kirken som mand og kone. Fantastiske 30 minutter.

I våbenhuset

I våbenhuset fik vi vores vielsesattest udleveret af den stressede kirketjener, der virkede, somom han var faldet lidt til ro nu. Vi tog plads i kirkedøren, hvor alle vores gæster så defilerede forbi og sagde hej og til lykke, inden de gik ned af trappen og stod i gården foran kirken. Herfra kastede de ris på os, mens vi selv som de sidste gik ned af trappen. Vi har nogen skægge billeder derfra; Gommen og jeg, der griner og griner, mens vores hår, brudebuketten og min kavalergang bliver overdrysset med ris. Dejligt lige at få hilst på folk, inden vi skulle videre med dagens plan. Vores receptionssted – Restaurant Ravelinen – ligger i gå-afstand af kirken, så det var nemt for folk lige at smutte derover.

Gommen og jeg var godt klar over, at vi ikke ville få ret meget med af receptionen (pga. en tur til fotografen), så vi havde allerede planlagt at suge så meget til os som muligt i de tre kvarters tid, vi havde derovre. Gommen holdt en lille velkomsttale, vi åbnede de første 2-3 gaver og fik snakket med de af gæsterne, der ikke skulle med til middagen om aftenen. Vi var glade for at se, at så mange mennesker var mødt op (fjernere bekendte, bedsteforældres søskende og veninders forældre f.eks.), og Ravelinen havde lavet et meget lækker buffet og sørgede fint for os. I det gode vejr fik vi tildelt den ene halvdel af restaurantens gårdhave, der var adskilt fra de øvrige gæster med et forhæng. Om ikke de ‘almindelige’ frokostgæster klappede af os, da vi kom ind! En rørende detalje. Vi var kede af at skulle forlade receptionen som de første – men sådan er det jo tit til bryllupper, og vi glædede os til at få taget billeder.

Fotografen

Fotograferne kendte vi heldigvis i forvejen. Han er gift med min søsters mands søster og er vel dermed min “svogers svoger”. Det er ellers ikke, fordi han er ret vild med at tage bryllupsbilleder, men i vores tilfælde forbarmede han sig, fordi vi var så vilde med de billeder, han havde taget af min søster og svogers bryllup året før. Vi tilbragte skægge og hyggelige 1½ time hjemme hos ham med (for mit vedkommende for første gang i mit liv) at ‘posere’ i forskellige stillinger og langsomt miste stivheden og fotografskrækken vha. champagne og Paul Simon i baggrunden. Vi havde på forhånd aftalt, at vi ville have indendørs optagelser i sort/hvid uden guldrammer og vaselinekanter. Dén eftermiddag så vi selvfølgelig ikke resultatet af de tre film, der blev taget, men vi har fået billederne bagefter, og de er super!

Harløse

Nogle venner hentede os hos fotografen kl. 16 og kørte os til Harløse. På vejen spiste jeg en i forvejen medbragt madpakke (miniflûte med figenpålæg) som frokost, i skræk for ikke at kunne spise noget af spænding til middagen og blive ‘syg’ af sult. Vi fik også slappet lidt af og for min del rettet på lipgloss’en efter miniflûtet. I Harløse var der allerede en del gæster, der ventede på os i forsamlingshusets have og havestue, som vi havde indrettet til velkomstdrink- og gaveudpakningsområde. Vores suveræne kok og de fire piger, der serverede, havde anrettet velkomstdrink-snacks (crustinier med forskellige ‘toppings’) på havebordene og sat havefakler rundt omkring – meget smukkere og hyggeligere end vi havde håbet på, og igen var vejret over al forventning. I 1½ time fra 17 til 18.30 drak vi velkomstdrink, hilste på de ankommende gæster, holdt velkomsttale nr. 2 og pakkede gaver ud fra et gigantisk gavebord, der selvfølgelig slog bunden helt ud af os. Man kan planlægge alt, hvad man vil – og man ved jo godt, at man får gaver – men alligevel er man ikke rigtigt forberedt på sådan en gaveregn. Det var lækre ting, vi fik. Folk har virkelig tænkt på, hvem vi er, studeret vores ønskeseddel og været kreative. Vi er stadigvæk målløse over alle de ting, vi har fået.

Læs mere om kreativ bryllupsfotografering

Så gik vi til bords

Kl. 18.30 gik vi til bords i henhold til den bordplan, som gommen og jeg efter måske 50 forsøg havde fået til at gå op (vi havde leget ‘bordplanleg’ i månedsvis, gående ud på at have alle navnene skrevet op på gule Post-It sedler, som vi flyttede rundt på et stort stykke lilla karton, hvor bordet var tegnet på). gommen holdt endnu en velkomsttale med lidt praktiske oplysninger, og kokken præsenterede menuen: Til forret blandede salater vendt med limedressing anrettet med stykker af røget andebryst og thaibasilikum; som hovedret helstegt oksefilet med små ovnbagte, nye kartofler tilberedt med frisk timian, sauté af årstidens grøntsager og letcremet marsalasauce; og til dessert chokoladekage med bærcoulis. Jeg, der ellers er meget kræsen, var vild med det hele og vi har sidenhen været glade for, at vi valgte at prioritere maden højt i vores bryllupsbudget (hvor vi derimod havde sparet ting som livemusik og hestevogn/veteranbil væk).

Se flotte billeder fra andre bryllupper

bryllupsmiddag og bryllupsfest

Vores bryllupsmiddag plejer jeg at sige havde ligeså meget præg af ‘gallaforestilling’ som af middag. Der skete hele tiden noget. Vi havde forberedt vores entusiastiske og dedikerede toastmaster på, at der nok godt kunne være 8-10 indslag i løbet af aftenen. Lidet var vi forberedte på de sytten skægge, personlige taler, sange og andre former for underholdning, folk havde forberedt til os. Der var 7 taler; 6 sange; to der sang solosang for os; en gruppe af medstuderende, der opførte et lille skuespil om vores tid på universitetet sammen; og én, der præsenterede os for et blankt lærred, som alle gæsterne i løbet af aftenen skulle male på. Det er umuligt at fremhæve noget – alle indslagene var fantastiske og helt rigtige fra de personer, der havde lavet dem. Men jeg kan skrive dem i listeform i den rækkefølge, de blev holdt:

Min fars tale
gommens’ tale
Forloverens’ tale
gommens’ fars tale og sang
Min tale
Gommens’ faster Hanne og onkel Leifs sang
Gommens’ søster Kristines tale
Min farbror, tante og kusiners sang
Vores engelsk-medstuderendes skuespil
Gommens’ ven gav os maleriet fra hans vennekreds
Min fars sang
Mine veninder og deres kærester’s sang
Gommens’ farbrors tale
Gommens’ kusine sang en sang for os
Min søster og hendes mand’ sang (gemt til sidst, fordi melodien var den samme som gommens’ forældres sang)
Min veninde sang solo for os
Gommens’ grandonkels tale

bryllupsritualerne

Ind imellem fik vi selvfølgelig spist den superlækre mad, og vi overholdt bryllupsritualerne: At rejse sig op på stolen og kysse, når der blev slået på tallerknerne (hvilket vores 8-årige nevø, festens eneste barn udover min søster og svogers på det tidspunkt 8 uger gamle baby, var meget begejstret for); og at blive kysset af samtlige gæster af det modsatte køn, når den nye ægtefælle gik på toilettet. Jeg synes, begge dele er skægge traditioner, og er glad for, at folk huskede dem. Samtidig er det også fint, at det ikke tager overhånd. Vi var måske oppe på stolene 4-5 gange, og mænd og kvinder løb på “kysserunde” 2 gange hver. Mere havde nok været ‘overkill’ – men dejligt var det i hvert fald for os som det blev, og aftenen gik alt for hurtigt.

brudevalsen traditionen tro før midnat

Ca. kl. fem-minutter-i-midnat var vi færdige med at spise og havde fået rykket rundt på bordene, så de stod ude i kanterne (med lysestager på som det eneste) og der var dansegulv midt i rummet. Vi nåede måske ikke at få taget hul på brudevalsen inden kl. 24, men det må have været tæt på – og det var i øvrigt ikke en tradition, vi hang os ret meget i. Det lykkedes at få danset uden at nogen væltede (vi havde også øvet os lidt derhjemme til en grinagtigt smagløs video, vi havde købt over nettet), og det er også en situation, vi har nogen fine billeder fra. Efter endt dans kastede mændene sig over gommen, løftede ham op og klippede spidsen af hans ene sok; denne sokkespids er nu hæftet fast i vores bryllups-scrapbog. I henhold til mine ønsker fik jeg ikke revet mit slør i stykker. Det er en tradition, jeg ikke rigtigt kan se pointen i, og det lod folk heldigvis til at være enige med mig i.

tradition til bryllupper

En hyggelig detalje var, at vi bagefter tog brudevalsen én gang til, denne gang med alle festens par på dansegulvet. Det var helt vildt hyggeligt for os alle sammen og er egentlig noget, jeg synes burde være en tradition til bryllupper. Jeg tror i hvert fald, at mange af de par, der har været gift længe (vores forældre, bedsteforældre osv.) nød at få lov at danse den én gang til, og for vores ugifte vennepar var det jo en chance for at prøve kræfter med at danse vals. Rigtig skægt.

Læs mere om bryllupper her:

Som afslutning på aftenen kom det os til gode, at vi havde valgt et feststed med mulighed for at adskille dansen fra kaffen. Vi spillede høj musik i det ene rum, og adskilte det fra kafferum/havestue med en skydedør. Samtidig var haven yderst brugbar, da sommernatten (avec havefakler) var rigeligt varm til, at folk kunne gå derud og trække luft. Det første, vi gjorde efter at have danset brudevals, var at skære vores bryllupskage – en ‘bryllupskransekage’ i fire etager fra Kransekagehuset i Ny Østergade – for og indtage noget af den. Herefter vekslede gommen og jeg imellem at danse og få snakket med vores gæster over kaffe og kage. Vi havde lavet et bånd med ‘oldies’ (Beatles, Beach Boys, Harry Connick Jr., Sheena Easton, Shu-Bi-Dua, Billy Joel og deslignende), så det lykkedes at få de fleste på dansegulvet henad natten. Selvfølgelig var der også folk, der ud på de små timer begyndte at tage hjem, men vi havde advaret folk om, at vi ville gå som de sidste, og at de altså ikke skulle vente på, at vi “flygtede” fra festen.

Det var selvfølgelig gået alt for stærkt, men alligevel var vi bare SÅ GLADE, da vi kørte hjem ved 4-tiden om natten. Det kunne ikke have været en bedre bryllupsdag for os – vi havde brugt meget energi på at forberede os på dårligt vejr og uforudsete uheld, men forventningerne havde alligevel været høje – og så blev de bare overgået med flere længder! Til sidst var der 8-10 venner tilbage, der ikke kunne få fat i taxaer (en ulempe ved bryllup på bøhlandet, som vi godt var forberedte på), men Rasmus’ far kørte nogen af dem til Hillerød, hvor de skulle overnatte, og vi ventede sammen med de sidste på, at de fik en vogn. Selv blev vi kørt – som resten af dagen – af Mia og Anthony, der satte os af ved SAS-hotellet på Amager, hvor vi skulle overnatte.

vores bryllup – the end

Og her slutter min beretning om vores bryllup, selvom såvel bryllupsnatten, hotel-morgenmaden dagen derpå, rengøringen sammen med forældrene i Harløse, hjemtransporten af gaverne, bryllupsrejsen på Tenerife, fremkaldelsen af de 20 (!) ruller film fra engangskameraerne, der var blevet taget og takkekortsskrivning nok kunne have været en bemærkning værd. Lad det være nok at sige, at det var uendeligt dejligt, at der stadigvæk “var noget”, da vi kom hjem fra Tenerife ti dage senere: Vi skulle se på billeder og sætte dem i album, sætte gaver på plads, skrive kort til alle og ikke mindst snakke kan-du-huske-snak med vores gæster. Og mindet om den dag, hvor vi ikke bare fik papir på hinanden, men også fik vores livs bedste oplevelse, kan ikke udmøntes i ord. Vi er lykkelige for at være gift, elsker hinanden og er fulde af taknemmelighed overfor dem, der hjalp med at give os sådan en god dag. Vi glæder os til at kunne give lidt igen, når folk omkring os skal holde deres livs store fester.

Indhold på siden