Skikken med at bære brudeslør stammer oprindelig fra gammel tid, hvor det kun var ugifte piger, der havde løst hængende hår, mens gifte koner skulle tildække deres hår med hue eller slør. At bære slør ved sit bryllup kom dog først som skik til Danmark ca. i midten af 1800-tallet.Det blev med tiden en tradition at rive sløret i stykker, og i stedet give bruden konehue på.
Kirken fremhævede på et tidspunkt, at sløret var et symbol på sømmelighed, tugt og blufærdighed, og derfor kunne det kun gives til de jomfruer, der blev viet til Gud, eller til dydige unge kvinder, der skulle giftes første gang.
Som med mange andre skikke brudesløret først til borgerskabet
Som med mange andre skikke brudesløret først til borgerskabet – byboerne. Det var først i slutningen af 1800-tallet at man på landet begyndte at bære brudeslør – indtil da havde bruden båret enten en brudekrone, eller en bestemt hovedbeklædning bestående af tørrede blomster, tøjblomster og kulørte bånd. På det tidspunkt, hvor sløret igen blev moderne som en del af brudens beklædning, blev de symboler, der knyttede sig til udslagent hår og brudekronen, overført til sløret. Så på den måde fik brudesløret sin “oprindelige” betydning igen – fra dengang det var unge, ugifte jomfruer, der bar slør.
Se billeder fra en dygtig fotograf her
brudeslørets oprindelige betydning
Nogle mener, at brudeslørets oprindelige betydning var at værne bruden mod onde magter – dette er i al fald tilfældet i nogle af de sydeuropæiske lande. Andre er af den opfattelse, at sløret var tegn på mistet mødom, altså to vidt forskellige forklaringer, som i dag ikke har den store betydning, i og med at det er blevet en fast tradition ved de fleste kirkebryllupper. Sløret symboliserer dog for de fleste stadig renhed, uberørthed og jomfruelighed og måske er det derfor, at slør oftest kun anbefales til den kvinde, som er ung og skal giftes første gang.
Læs også:
I gamle dage
I gamle dage var det almindeligt at bruden bar en krans af myrter, ligesom der var stukket kviste af myrter i brudens slør. Myrterne symboliserer jomfruelighed og kyskhed, og planten var indviet til kærlighedsgudinden Afrodite, hvilket også var tilfældet med rosmarin, der er symbol på troskab og bestandighed.
Myrtekransen kom til Danmark sammen med den hvide brudekjole og brudesløret fra Frankrig. Vi hører første gang om en myrtekrans i forbindelse med et bryllup i Danmark i 1806, og skikken med at bruge myrter i forbindelse med hovedbeklædningen startede, som mange andre skikke, i det bedre borgerskabs cirkler, men bredte sig i løbet af 1800-tallet til hele landet.