Invitationer:  Gommens far lavede invitationerne, som var enkle med en håndtegnet tegning på.
Kirken:  Sct. Nicolai Kirke i Kolding. hvor præsten forestod vielsen.
Salmer:  “Den signede dag”, “I blev skabt som mand og kvinde”, ” Det er så yndigt at følges ad”. Anettes kor sang “En rose så jeg skyde” og “Kærlighed til Gud”.
Transport på dagen:  Parret blev kørt i en almindelig bil til såvel som fra kirke.
Fotografering:  Fotograf i Kolding tog billederne.
Antal gæster:  Der var i alt 30 mennesker til parrets bryllup.
Feststedet:  Aagaard Kro i Egtved. Parret kalder det: “Et perfekt sted med super service. Et fantastisk hyggeligt sted, som varmt kan anbefales.”
Menuen:  Forret: fjordørred på salatbund, med hele rejer og hjemmebagt brød.
Buffet: oksefilet, fyldt kalkunbryst, mørbradbøf med champignon a la creme, flødekartofler, salat, grøntsagstærter og brød.
Natmad: æggekage med bacon.
Bordplan:  Runde borde, hvilket parret oplevede som en god løsning.
Brudens tøj:  Kjolen blev syet, og var en helt enkel kjole i empiresnit. Dertil kom skørt og slør.
Frisuren:  Både brudens og brudepigernes hår blev sat ved MacBrian Hairshop. Det var vellykket.
Make-up:  Make-up blev lagt af en god bekendt, der er kosmetolog, hun ville ikke have noget for det.
Gommens tøj:  Gommen havde lejet et kjolesæt, som passede perfekt. Derudover købte han sko og strømper
Brudepigerne:  Brudepigekjolerne var fra Lilly, ligesom den mindstes sko. Pigernes opgave var, at lægge slæbet så det så pænt ud.
Forlover:  Gommens bedste ven, fulgte Gommen til kirken, holdt ringene og kørte børnene til fotograf og til feststedet.
Ringene:  Parrets forlovelsesringe blev genbrugt, da de blev forlovet i februar, og så blev bryllupsdatoen graveret ind ved siden af forlovelsesdatoen. De er i guld med lidt mønster.
Buketten:  En rokobuket kun med roser. Farverne var fra sart lyserød, gul, råhvid og til orange. En meget smuk buket. Brudepigenes buketter var magen til. Pris for brudebuket og 2 brudepigebuketter.
Borddækning:  Parret havde valgt lyslilla duge. Bordet var enkelt men smukt pyntet: der var et spejl midt på bordet, hvor der var lagt små lilla krystaller i ring. Så var der 3 vaser med hver én enkelt blomst, der matchede brudebuketten. Børnene havde haft travlt med at lave små risposer. Bordkortene havde Torbens far lavet med samme motiv som på indbydelserne.
Musik:  Parret havde med stor succes lejet en jukeboks.
Toastmaster:  Det blev gommens far i sidst øjeblik, da ham parret havde valg lagde sig med influenza på dagen. Toastmasteren styrede talerne og sangen, hvilket fungerede rigtig godt.
Parrets taler:  Gommen holdt en improviseret tale for bruden – en meget smuk og følsom tale, som bruden kan høre igen og igen. Bruden læste et vers for gommen. Hun havde også fået komponeret et klassisk stykke musik til ham – et meget smukt stykke, som han blev meget glad for.
Bryllupskagen:  Bryllupskagen var i 3 lag. Lavet af Byen Bager, Låsbygade i Kolding. Den havde en frisk jordbærsmag. Var pyntet med lidt chokolade og marcipan.
Overnatning:  Parret overnattede på kroen. Prisen for overnatningen var med i prisen for festen og inklusiv morgenmad. En rigtig god løsning for parret. Brudens mor og gommens forældre valgte også at overnatte på kroen.
Morgengaven:  Ingen morgengaver
Bryllupsrejsen:  Parret tog i sommerhus ved Ringkøbing Fjord. Et dejligt sted, som varmt kan anbefales. 
Pyntning af hjemmet:  Der var ikke pyntet op, da huset var fyldt af overnattende gæster.
 
et romantisk Dragsholm Slot bryllup i Nordsjælland

Læs mere om bryllupper her: