Invitationer: | Lavede de selv af håndlavet cremefarvet papir fra Panduro Hobby (A4) som de foldede til A5. I samme salgs papir, men rødt, rev de et stort og et lille hjerte ud og limede på – sådan lidt hen over hinanden. Med guldtusch skrev de ”Indbydelse til bryllup” over hjertene. Indeni havde de fået fat i et billede af ”det gode skib Haabet”- hvor festen blev holdt – som de havde fået tryk/kopieret over på pergamentpair (halvgennemsigtigt). På dette pergamentpapir med skibsvandmærke havde de fået trykt selve indbydelsen og det blev så syet på omslaget med guldtråd og bundet på ”ryggen” af denne mini folder med en sløjfe. Parret skyder på, at det kostede alt i alt ca 300,- at lave indbydelser. | |
Kirken: | Kerteminde Sognekirke | |
Salmer: | I østen stiger solen op, Op al den ting som Gud har gjort, Til min marie, Lover du herrre. Lise tilføjer om denne salme: Jeg må her tilføje at for de der ikke kender ”til min Marie” (også kendt som ”hvad er det min Marie”) og som leder efter en romantiske salme – så prøv lige at læse teksten på denne salme!! Smukt smukt! Grundtvig skrev denne salme som kærlighedserklæring til sin 2. kone; Marie. | |
Transport fra kirken: | Gæsterne gik fra kirken til skibet (5mins gang). Gommens bror kørte parret ( i deres nye Renault Scenic ) rundt til de forskellige locationer hvor de blev fotograferet (udendørs ). Tilsidst blev de kørt til skibet. Gæsterne havde været så ”søde ” at binde dåser bad på bilen. | |
Fotografering: | Fotograferne i Odense – Billeder til takkekort + takkekortene. Vi valgte IKKE at få taget nogen ”studio” billeder med kun billeder udenfor, ved vandet og på skibet. Alle vores billeder er ”situationbilleder” således at det ligner os som vi er med hinanden til hverdag (eks vis kaster jeg rosenblade i hovedet på Gommen eller han holder mig på brystet osv). | |
Reception: | Parret valgte ikke at holde reception. Alle der var inviteret med i kirken, var også med til festen om aftenen. | |
Feststedet: | Festen blev holdt ombord på det gode skib “Haabet” med udgangspunkt i Kerteminde. Selskabet sejlede ud fra Kerteminde med kurs mod Fyns Hoved ved 12 tiden. Da de nåede Fyns Hoved lå de for sejl hele dagen (der var høj solskin og havblik) og sejlede hjem til Kerteminde ved 17-18 tiden. I Kerteminde lå båden ved kaj resten af dagen, mens selskabet festede videre til ved 21 tiden som var det tidpunkt parret havde aftalt med kaptajnen (skibet skulle tilbage til Svendborg). “Haabet” (og andre skibe) kan bookes gennem Maritimt Center Danmark | |
Antal gæster: | 36 voksne | |
Menuen: | Velkomst: Margerithas med chips og saltstænger. Dernæst en græsk buffet med græske frikadeller og kartoffelbåde, græsk salat, tomatsalat, marineret kyllingbryst, tzaziki med hjemmlavet brød, oksekød med grøntsager i ovnen. Natmad: resten fra buffetten og snacks og ost-og grøntsagsstænger med dip og madbrød. Gennem hele dagen var der sodavand, Albani Classic på fad og rødvinen var en Californisk Zinfandel ved navn ”Taulos”. | |
Bordplan: | Alt forgik stående og/eller siddende på dækskasser, rebcoiler ect. På dækkert. nedenunder var der plads ved borde og bænke til at man kunne sidde, men der gik selskabet først ned hen mod aften. Der var helt ok plads og også til at man sagtens kunne danse. | |
Brudens tøj: | Bruden fik syet sin kjole hos skrædder Camilla Arp i Gråsten. Hun købte hele udstyret der. + sjal, sko og corsage. Bruden det som værende meget meget svært at købe brudekjole men fik gode råd hos Camilla Arp. Hun var især glad for ”sjalet” og skoene. | |
Frisuren: | City salonen i Kerteminde incl lysning, prøveopsætning og den endelige ”opsætning” Hun havde valgt at få sit ”til ørene” lange hår vandonduleret således at hun stod med hovedet fyldt med proptrækkerkrøller – det var et meget bevidst valgt fra Lises side da hun hele vejen igennen er gået efter den afslappede og naturlige. Desværre svedte hun meget i kirken (dels var hun jo temmelig nervøs, og så var det samtidig kanonvarnt!) så hendes hår endte, med hendes egne ord, faktisk med at ligne noget der var løgn. | |
Make-up: | Bruden lagde selv makeup da det var uhyre vigtigt for hende at hun lignede sig selv. Bruden kan anbefale Lóreal Invisible Perfection foundation og Lóreal Colour Endure læbestift. Vandfast mascara – en selvfølge! | |
Gommens tøj: | Et flot lyst jakkesæt, kortærmet hvid skjorte med struktur, det smukkeste havblå/grønne slips, de obligatoriske ”klip her” sokker, sorte Bjørn Borg sko og neglelak på tæerne (RØD!) Tøjet var købt hos MR.i Vejle hvor parret fik KANON god betjening! Det viste sig at være sværere end som så at finde det helt rigtige ”look” dvs, smart, og flot men samtidig meget afslappet. Men det lykkes helt perfekt. | |
Brudebørn: | Parret havde ingen brudebørn. | |
Forlover: | De havde valgt Gommens storebror og Brudens storebror – sådan bare for traditionens skyld. Bestman havde ringene. Men de havde ingen opgaver. | |
Ringene: | Ringene er lavet efter bestilling hos Guldperlen i Vejle. Den ene halvdel er glat hvidguld den anden er rødguld der er banket så det bliver helt mat. Begge ringe er runde som gardinringe. Lises ring er delt af en diamant. | |
Buketten: | Buketten var lavet ene og alene af roser – i alle farver. Imellem var der lange tynde troldhasselgrene så den ikke blev så kompakt, og perler trukket på metal tråd. Lidt rokoko-agtig men ikke helt og var fra Torvebutikken i Kerteminde Buketten blev skilt ad næste dag og alle de mange mange rosenblade blev lagt i een (af parrets 5 nye) Alto vase som stod i soveværelset hele den næste uge. | |
Borddækning: | Da det var stående taffel var der ingen borddækning. Men der fløj rosenblade omkring på dækket som var meget dekorativt. | |
Musikken: | Musikken bestod af 3 unge mænd hvoraf parret kun kan huske den ene (forsangeren) Han hedder Søren Raffnsøe. Bandet lagde ud med klassiske jazz-standards og easy listening. Efterhånden som festen skred frem blev det mere og mere ”dansevenligt” dvs. Nikolai og piloterne/blues/pop-rock-agtigt. For 8-9 timers musik (+ 1½ times transport hver vej!) | |
Toastmaster: | Ingen | |
Parrets taler / sange: | Parret havde på forhånd frabedt sig en masse sange og taler, men der var jo selvfølgelig lige et par stykker alligevel – og det var ok. Jesper holdt en dejlig uhøjtidelig tale som endte med at Lise fik en rose af ham som en lille del af den enorme buket han friede med. Senere gik Lise i sin halvbeduggede tilstand op og holdt en lille hurtig takketale til særligt involverede personer, og bekendtgjorde selvfølgelig sin enorme kærlighed til Jesper. | |
Bryllupskagen: | Lise er uddannet konditor og havde lavet kransekage eller rettere hun havde startet på det, men kom til skade med sin hånd 3 dage før – så Jesper og Lises veninde fra Canada endte med at måtte lære at sprøjte kransekage, imens Lise så på! Det kostede ca. 400,- | |
Overnatning: | Både natten før og natten efter brylluppet overnattede parret på Tornøes Hotel i Kerteminde. Desværre levede det ikke op til deres forventninger bl.a. fordi de ikke engang havde stillet noget op på værelset til parret efter brylluppet ( lille flaske vin/champagne, kransekage, chokolade, frugt – som det ellers er fast kutyme at man gør når folk bor på hotellet i forbindelse med deres bryllup) Men det var en fin løsning m.h.t. beliggenhed, da de på det tidspunkt boede i Vejle, og ikke kunne drømme om at skulle køre af sted derfra tidligt om morgenen. | |
Morgengaven: | Jesper gav Lise den smukkeste, mest enkle guldkæde – et smykke som han kunne give hende, fordi han han kender hendes noget specielle smykkesmag. Lise gav Jesper et Andy Warhol billede som hun vidste han gerne ville have – men som han troede at det ikke kunne lade sig gøre at skaffe. | |
Bryllupsrejsen: | Ingen bryllupsrejse. Dels af økonomiske årsager, dels fordi Lises veninde fra Canada var på besøg i dagene efter. | |
Pyntning af hjemmet: | Da parret kom tilbage til Vejle ( fra Kerteminde ) søndag eftermiddag, havde nogle af deres venner lavet en lyng æresport på døren til parrets lejlighed – STOR overraskelse! | |
Samlet pris: | 61.501,00 incl navneskift og fremkaldelse af engangskameraer. | |
Fortæl kort om jer selv: | Jesper er 31 og IT-administrator på et elværk. Han er oprindeligt fra Sjælland men har boet på Vejle egnen i en del år. Lise er 36 og arbejder på et turistbureau. Hun er fynsk til fingerspidserne og derfor bor de nu i Odense, efter at have boet knap 3 år i Vejle da de flyttede sammen. | |
Bryllupsbog: | Parret fik en bryllupsbog (desværre en den slags bøger ikke beregnet til at hæfte andre ting i end fotos) og derudover har de fået lavet et A4 størrelse hæfte med spiralryg og karton sider, hvor de har klæbet alle de andre billeder, ris, en blomst fra buketten, en afklippet sok-tå, udklip fra avisen, kvitteringer mv. | |
God ide: | Parret udelod de traditionelle risposer og lavede istedet poser af cellofan med lutter rosenblade i. Gæsterne kastede så rosenblade på parret da de gik ombord på skibet. |
Trackbacks/Pingbacks