Invitationer:  Parret har selv lavet dem udfra ideer i forskellige klip-bøger. Menukort og bordkort blev lavet i samme stil.
Kirken:  Skanderborg Slotskirke
Salmer:  “Den signede dag”, “Op al den ting som Gud har gjort”, “Midt i et koldt og mørkt univers”, “Det er så yndigt at følges ad”.
Transport fra kirken:  Bruden og hendes forlover blev hentet i en smukt pyntet Cadillac. Den blev parret så kørt i fra kirke til fotograf, og fra fotograf til feststedet. Kørselen var en vennetjeneste.
Fotografering:  Skønne bryllupsbilleder og en helt fantastisk stemning i billederne.
Reception:  Ingen reception, men der serveredes et glas champagne uden for kirken efter vielsen.
Feststedet:  Festen blev holdt på Årslev Kro, et dejligt og smukt sted cirka 10 km fra Århus. Personalet på kroen har været meget hjælpsomme, de har haft tid og gode råd, når parret har haft behov for det. Stedet kan varmt anbefales. 
3 retter mad, rød-, hvid- og dessertvin, kaffe og småkager, samt natmad. Der var vin ad libitum hele aftnen og i 2 1/2 time efter kaffen. Parret har lige modtaget regningen, og for eftermiddagskaffe, øl og vand, middagsmenu, kaffe og kage og til sidst natmad, med vin.
Menuen:  Forret: Indbagt vesterhavslaks med nødderistet spinat samt urter julienne og kaviarsauce. 
Hovedret: Kalvesteg stegt som vildt med waldorfsalat, tyttebær, ½ æble med gele, ristede svampe, grøntsagetimbale, pommes rissole, samt timiansauce. 
Dessert: Is surprise med vanilleis og frugtsorbet, pyntet med frisk frugt. 
Natmad: Fransk løgsuppe med ostegratinerede croutones.
Bordplan:  3 ovale borde der stod i en vifte.
Brudens tøj:  Bruden købte sin kjole hos Askepotmodeller, som ligger i Vitved ved Skanderborg. Undertøjet er delvist købt på nettet og delvist hos Salling i Århus. Sløret blev købt hos Lilly i Århus, det var 180 cm langt.
Frisure & make-up:  Frisuren ordnede Salon Sødde i Skanderborg. Salon Sødde har en elev, som er tidligere make-up artist, som lagde brudens make-up. 
Gommens tøj:  Henrik havde lejet sit tøj hos Christys Festtøj i Gedved. Han havde lejet et jaket
Brudebørn:  Parret havde brudebørn, 2 brudesvende og 2 brudepiger. De havde ikke specielle opgaver, andet end at hjælpe bruden med kjole og slør. Pigerne havde lange pink kjoler på, og drengene havde børnesmoking med pink butterflies.
Ringene:  Er parrets forlovelsesringe, som er af guld og helt runde.
Buketten:  Var en slags rokokobuket af elfenbensfarvede og granatrøde roser, der var snoet en vire med perler i den, og så var der grønt og brudeslør i også. Pigernes buketter var magen til Lailas dog mindre. West blomster i Horsens leverede brudebuket, 2 brudepigebuketter og 5 brystbuketter til brylluppet.
Borddækning:  Stod kroen for, parret havde valgt elfbensfarvede duge, granatrøde servietter, og kroen havde lavet nogen meget smukke borddekorationer, som var med i prisen. Laila havde lavet små risposer med forskellige farvede silkebånd (rød, guld og grønt).
Musikken:  Kroen sørgede for musik; en musiker fra kl. 19.00 til kl. 02.00. Han spillede stille baggrundsmusik under middagen, og musik til dans.
Toastmaster:  Ingen
Parrets taler / sange:  Der var 6 sange og 5 taler. Gommen holdte en smuk tale for Bruden, og Bruden havde lavet en dejlig sang til Gommen. Desuden var der sange fra: Brudens mor, Brudens søster, Gommens søster en operette med, som parret skulle opføre, hvilket var MEGET morsomt. 
Bryllupskagen:  Meningen var, at parret selv skulle bage en, men fortrød, da Brudens søster så gerne ville overtage jobet. Dog blev parret noget overraskede, da kagen blev serveret.
Overnatning:  Parret overnattede på Årslev Kro, det var gratis og en ideel løsning for dem, da deres gæster havde fået et tilbud om at overnatte til en billig pris. Parret spiste morgenbuffet med 3 hold gæster. Det var også dejligt ikke at skulle køre et andet sted hen, da begge var godt trætte, da festen sluttede.
Morgengaven:  Bruden gav gommen en bærbar computer, som hun havde fået til speciel pris, og Gommen gav Bruden en brillant til hendes vielsesring
Bryllupsrejsen:  Parret havde bestilt en lille ferieuge på Rønbjerg feriecenter, de havde en dejlig tur med godt vejr. 
Pyntning af hjemmet:  Der havde kun været 4 af parrets venner hjemme i huset, så det var meget uskyldigt. Der var ris over det hele, og sengen var fyldt op med skumdimser. Vennerne havde gemt te og kaffe, og så havde de byttet om på alt køkkengrej.
Bryllupsbog:  Parret vil helt sikker lave en scrapbog, men de er ikke gået i gang endnu.

Læs flere skønne bryllupsartikler: