Invitation: | Hvidt karton pyntet med guldhjerte lavet i Sandy Art. | |
Kirken: | Tandslet Kirke på Sydals, hvor sognepræst Leif Jordt forestod vielsen | |
Salmer: | “Kærlighed er selve livet”, “Det er så yndigt at følges ad”, “I blev skabt som mand og kvinde” og “Jeg ved en blomst så favr og fin”. | |
Transport fra kirken: | Bruden, hendes far og begge brudepiger blev hentet i hjemmet i en superflot sort hestevogn med to sorte heste forspændt. Hestevognen blev ført af to kuske iklædt meget smukke dragter og høje hatte. Hestevognen hentede parret efter vielsen og kørte dem videre til det sted, hvor en af parrets venner ventede med deres egen bil, der var utroligt flot pyntet. | |
Fotografering: | Dygtig og kreativ bryllupsfotograf fra Sønderborg stod for vores bryllupsbilleder. | |
Feststedet: | Frydendal kro i Augustenborg, som er en rigtigt hyggelig kro i smukke omgivelser. Både servering og borddækning var helt i top og prisen yderst rimelig. | |
Menuen: | Velkomstdrink: Kirr. Forret: hvidvinsdampet laks med rejer, kaviar, asparges osv. serveret med hjemmebagte flûtes. Hovedret: helstegt oksefilet med friske grønsager, champignon og to slags sovs. Dessert: kroens berømte isbombe. Natmad: aspargessuppe med lune flûtes. Derudover havde Lones fars kæreste lavet et overflødighedshorn med små kransekagestykker i, beregnet til velkomstdrinken, og Martins mor havde kreeret en meget smuk bryllupskage i 4 etager. Al maden var perfekt. | |
Bordplan: | Parret har besluttet sig for en hestesko, fordi alle så kan se hinanden. | |
Brudens tøj: | Kjole og tilbehør blev købt hos Lilly i Aabenraa. Betjeningen i butikken var fantastisk, og ekspedienterne var ærlige i forhold til brudens valg af kjole. Derfor kan butikken varmt anbefales. Skoene blev købt igennem La Source. Undertøjet er fra en lille butik i Flensborg, Brudens svigermor lavede strømpebåndet. | |
Frisure og make-up: | Salon Lis i Sønderborg som også lagde make-up. Frisuren var som ønsket, men make-uppen måtte Bruden selv lave om. Den var alt for bleg, og øjnene var ikke sminket ens. | |
Gommens tøj: | Gommen var i smoking med bordeaux butterfly. Han valgte smoking, fordi det var et eftermiddagsbryllup, og fordi han ser skrækkelig ud i kjole og hvidt. Smokingen havde han, og prisen fortaber sig i det uvisse. | |
Brudebørn: | Søde sommerkjoler med pufærmer. De var syet i 2 lag, hvoraf det underste lag var småternet i rosa og hvid, mens det yderste lag var hvid tyl, broderet med små blomster og isat små spejle. hos Kid Zone i Sønderborg. Dertil sko der passede i farven, købt hos Skoringen. Brudebørnenes opgave var simpelthen at gå foran parret ind i kirken. | |
Forlover: | Gommens bedste ven var forlover, han bar sort smoking med grå butterfly og eneste opgave var at bisidde i kirken. | |
Ringene: | Gommen skulle have købt dem i udlandet, men stilen i ringe var ikke lige ham – de var alt for pyntede. Så parret valgte at beholde forlovelsesringene. | |
Buketten: | Buketten blev købt hos Nicolaisen Blomster i Vollerup og var en sand drøm. Den bestod af cremefarvede roser og flere nuancer i gammelrosa roser. Pynten var “rævehaler” i en mørk rosa farve, omviklet med sølvtråd. Forretningen kan virkelig anbefales. De gør et godt benarbejde, blandt andet vil de gerne have en snak med bruden for at danne sig et indtryk af, hvordan hun er som person. Pris for fem brystbuketter, pynt til bilen og brudebuketten cirka 1500 kroner. | |
Borddækningen: | Gammelrosa duge, cremefarvede lys, og blomster der matchede brudebuketten. Hovedbordet var samtidig pyntet med en flot ranke af tyl, påsat små bitte blomster og en meget flot hestesko, også med matchende blomsterdekoration. Bordkortene var hjemmelavede i cremefarvet passepartuot, dekoreret med glitrende cremefarvet sand og guld. Indeni sad velkomstsangen, menukortet og velbekommesangen. | |
Musikken: | Der var levende musik. Musikeren var simpelthen fantastisk, havde evnen til at spille dejlig musik under middagen, og da der så blev spillet op til dans, kunne han bare spille ALT ligefra fra blide sjælere til D.J. Ötzi. Gulvet var fyldt konstant, og bagefter har samtlige gæsterrost musikken. Han skabte helt enkelt den allerdejligste feststemning. | |
Toastmaster: | Ingen. Alt forløb gnidningsløst. | |
Taler / sange: | Parret blev begavet med en masse sange, og derudover holdt gommens forældre tale for dem, ligesom gommens forlover sagde et par borgerlige ord. De holdt hver en tale for den anden. Det var rørende. | |
Bryllupskagen:: | Parret havde bestilt lagkagebunde og udrullet marcipan hos Kvickly i Sønderborg, der også lånte dem kageopsatsen. Martin mor rullede masser af små roser og lavede små bitte blade. De to lag på kagen var fyldt med creme og ferskenstykker, mens de andre to lag var fyldt med flødeskum iblandet chokolade- og marcipanstykker. En sand lækkerbidsken. | |
Overnatning: | Parret overnattede på hotel Scandic i Sønderborg, der havde stillet en flot kurv med frugt, vin, chokolade og glas op på deres værelse. De har ikke fortrudt, at de valgte at overnatte ude. Dagen efter havde de cirka 30 gæster til morgenkaffe klokken 10. | |
Morgengaven: | Bruden fik et meget smukt armbånd, der består af 3 tynde kæder, en i guld, en i sølv og en i Titanium. Dertil et par matchende ørestickers. Gommen fik en halskæde, som han havde ønsket sig. | |
Bryllupsrejsen:: | Da parret skulle flytte umiddelbart efter brylluppet, droppede de bryllupsrejsen. | |
Oppyntning af hjemmet: | Der var ingen, der hærgede parrets hjem, men aftenen før dukkede naboer op og hængte æresport op. Parrets tyske gæster smadrede oceaner af porcelæn på flisegangen op til hoveddøren. En tysk tradition, som da var sjov men sikke et griseri af skår dagen efter. |
Læs mere her:
Trackbacks/Pingbacks