Invitationer:  Parret lavede selv invitationerne på deres computer.
Kirken:   Gl. Ølstykke Kirke
Salmer:   “Op al den ting, som Gud har gjort”,”Jeg ved en blomst så favr og fin”, “I blev skabt som mand og kvinde” og “Det er så yndigt at følges ad”.
Transport fra kirken:   Bruden og hendes far i en flot Ford A. Efter kirken blev parret kørt til Lindenborg Kro, hvor de fik taget billeder med bilen. Bilen var fundet via internettet, men hvor har fortabt sig.
Fotografering:  Roskilde fotografi stod for vores bryllupsbilleder. Vi elsker stilen og farverne.
Feststedet:  Lindenborg Kro lidt udenfor Roskilde, med udsigt over fjorden. Rigtig dejligt sted. Alt var perfekt og prisen meget rimelig.
Menuen:   Forret: Svandedrøm (laksemousse svøbt i laks og formet som en svane)
Hovedret: Kalvesteg m. rosmarinkartofler, helstegte svampe, bagte tomater samt mandariner og kalveflødesauce. 
Dessert: Vanilieis og hindbærsorbet indbagt i marengs med friske hindbær. 
Bordplan:  En hestesko. Bordplanen var vellykket, og selvom parrets respektive familier ikke havde været samlet før, så gik det rigtig godt.
Brudens tøj:   Kjolen blev syet hos L-design i Nr. Alslev. Alt udstyr blev også købt der. Pris i alt (kjole, slør, sko, diadem, trusser, strømper, korsage, strømpebånd) cirka 12.000 kroner.
Frisuren:  Charlotte Elsted satte hår og lagde makeup. Hun kan varmt anbefales. Det var dejlig afslappende at være hjemme i vante omgivelser og gav ingen stress.
Gommens tøj:   Sort smoking med grå vest og butterfly købt hos Jardex
Brudebørn:  Brudens lillesøster og lillebror. Søsterens lilla kjole blev syet af brudens mor. Lillebroderens smoking blev lejet hos L-design.
Forlover:  Gommens far sad som vidne for gommen.
Ringene:  Købt i Plaza i december som forlovelsesringe. Ringene hedder stjerneskud. Der er 5 diamanter i brudens ring.
Buketten:  Store hvide liljer, hvide, cream og melonfarvede roser, efeu og meget andet. Brudens venindes mor stod for alle blomster: brudebuket, brystbuketter, borddekorationer og brudepigebuket.
Borddækning:  Melonfarvede duge og creamfarvede servietter. Bruden havde lavet kræmmerhuse hvor der var skåret 2 hjerter, og derefter sat en serviet ned i, kræmmerhusene blev placeret op ad glassene. Desuden havde bruden foldet servietter som åkander og stukket menukortet ned i servietten. Blomsterdekorationen foran brudeparret var lavet som et vandfald, der væltede ud over bordet. Der var sat engangskameraer på bordene, og det var en success.
Musikken:  Kim Lærkesen satte gang i det hele. Han spillede hele aftenen (7 timer)
Toastmaster:  Brudens morbror og gudfader. Han skyldte bruden en tjeneste, derfor blev det ham, og han takkede ja med det samme.
Parrets taler / sange:   Gommen holdte en rigtig sød og dejlig tale for bruden, som selv havde lavet en sød sang til gommen. Sangskjuleren var en stor rød ballon udformet som en luftballon.
Bryllupskagen:  Kagen var med i prisen på Lindenborg Kro. Den var rigtig god og flot. Kagen blev serveret til receptionen, hvilket var en god idé.
Overnatning:  Parret overnattede på kroen, hvor personalet havde sat champagne op til dem.
Morgengaven:  Parret besluttede at droppe gaverne, og i stedet spise lidt god mad og hygge sig i Lalandia.
Bryllupsrejsen:  Parret tog til Lalandia mandag formiddag. Rejsen tager de senere.
Pyntning af hjemmet:   Toiletpapir om hele huset, samt konkylier (pasta) forskellige steder i lysestager, hjørner, blomster osv. Rigtig sød ide for man opdager lidt hen af vejen, hvor konkylierne gemmer sig.

Læs også: