Borgerligt bryllup

Rådhusbryllup – Der kan være forskellige grunde til at vælge at blive gift på rådhuset. Her vil du kunne læse om, hvordan en vielse foregår på rådhuset. Nedenstående oversigt over den borgerlige vielse er hentet fra Københavns Kommune, men er formentlig repræsentativ for de fleste borgerlige vielsesritualer.


Parret bedes møde senest 10 minutter før aftalt tid og tage plads i Bryllupssalen

Der er normalt tilsagt flere par på samme tid. 
Giftefogeden kalder det enkelte par og deres gæster ind i vielsesrummet. 

Giftefogeden holder en kort tale, og parret bliver spurgt, om de vil ægte hinanden. 
Efter at de har bekræftet dette, er der mulighed for at udveksle ringe. 
Når ægteskabspapirerne er underskrevet, udleveres vielsesattesten, og ceremonien er færdig.

Vielsen skal overværes af to vidner. 
Foruden giftefogeden er der derfor altid to ansatte til stede, der fungerer som vidner. 
Hvis parret selv tager vidner med, skal de gøre opmærksom på det, inden ceremonien begynder.

Der må gerne videofilmes og fotograferes under vielsen.

Det er ikke tilladt at kaste ris og lignende inde på rådhuset.

Ceremonien tager ikke mere end maksimalt ti minutter.