Invitationer:  Brudeparret lavede dem selv. De er lavet i lilla karton med en grøn bladranke foran med 3 hvide hvide blomster på med lyslilla perler i. Teksten er skrevet på computeren og printet på almindeligt hvidt papir, der er lagt i indbydelse med et stykke satinbånd til at holde det på plads.
Kirken:  Skt. Peders Kirke i Randers kl. 16.30.
Salmer:  “Op al den ting som Gud har gjort”, ”I blev skabt som mand og kvinde”, ”Jeg ved en blomst så favr og fin” og ”Det er så yndigt at følges ad”.
Transport fra kirken:  Parret kørte i deres egen bil
Fotografering:  Heldagsfotografering inklusiv 200 billeder og samtidig en levering af ALLE billederne.
Feststedet:  Jydegården, Agerskellet Randers. Inkluderede lokaler, borddækning, blomster, servering, 3-retter, natmad, fri vin, øl og vand til og med natmaden.
Antal gæster:  57 voksne og 3 børn.
Menuen:  Forret: Rejecocktail med thousand Island dressing
Hovedret: Gammeldags oksesteg med skysauce, hvide kartofler samt grøntsager.
Bordplan:  E-bord med
Brudens tøj:  Kjolen blev lejet hos Brudespecialisten i Randers. Undertøjet, g-streng, corsage og strømpebånd blev købt på udsalg hos Hunkemöller i Randers. Sløret og skoene blev købt hos Brudespecialisten i Randers
Frisure & make-up:  Hår Galleriet i Randers. Frisøren kom hjem til Diana og lagde makeup og satte hår, både på bruden og to brudebørn. Det var dejligt afslappende. Hun sørgede samtidig for at bruden huskede at få noget at spise og drikke og hjalp også bruden i tøjet. Frisøren var der i cirka 4 timer.
Gommens tøj:  Kjole og hvidt blev lejet hos Brudespecialisten i Randers.
Brudebørn:  Parret havde tre brudebørn: deres søn og niece gik sammen op ad kirkegulvet.
Forlover:  Gommens bror blev valgt som forlover, fordi det var mest naturligt, idet de som tvillinger er meget tæt knyttet.
Brudepige:  Bruden havde ingen brudepige som sådan, men hendes bedste veninde sov hos hende og hjalp med at dulme nerverme den sidste nat inden brylluppet. Desuden har hun hjulpet hele vejen igennem planlægningen.
Ringene:  Parret har kun købt ring til bruden, idet gommen har fået en tatovering i stedet. Brudens ring er 14 karat guldring med 3 brillianter i a 0,3 ct. Ringen er købt i Kaas Ure og Smykker i Randers.
Buketten:  Gommens mor lavede buketten til bruden samt en lille buket til brudepigen og brystbuketter til drengene. Den var i lyserøde farver. 
Borddækning:  Parret havde cremefarvede duge samt cremefarvede blomster. De lavede selv servietringe i mørkegrøn karton med en hvid blomst med en lyslilla perle i. Derudover lavede de tændstikæsker i lilla karton med et grønt blad, hvid blomst og lyslilla perle. Bordkortene var lavet som risposer i lyslilla tyl med hvid satinbånd om, hvor der i hver ende var et blad med navn på og et blad med en hvid blomst på og et billede af gæsten i blomsten. Menukortene var lilla karton med hvidt papir, hvor menuen var skrevet på. Parret havde desuden lavet små gaver til gæsterne som lå på deres stole. Gaverne indeholdt 2 panodiler, 1 citat, 1 pakke tyggegummi, 1 chokolade hjerte, 1 ballon samt 1 parfumeprøve.
Musikken:  Duo fra Randers.
Toastmaster:  Parret valgte gommens søster til denne opgave, idet hun har mod på at rejse sig og tale for en forsamling, og parret var sikre på, at hun ville gøre sit bedste for at hjælpe dem. Desuden besider hun et godt humør.
Taler & sange:  Bruden lavede en sang til gommen. Gommen holdt en tale for bruden. Derudover var der flere indsalg fra gæsterne, både taler og sange samt andet.
Bryllupskagen:  Parret købte bryllupskagen i Føtex. De valgte en jordbærkage som bryllupskage, idet de begge er meget glade for jordbærkage og gerne ville have en kage, som de var sikre på, at de kunne lide. Den var pyntet med jordbær og et brudepar i toppen.
Overnatning:  Parret overnattede på Hotel Randers i kongeværelset.
Morgengaven:  Gommen fik et klippekort, som bruden havde lavet med forskellige ting, som hun vidste, at han ville sætte pris på. Derudover fik han en tur i en Jaguar på Jyllandsringen
Bryllupsrejsen:  Parret fik en bryllupsrejse i gave til brylluppet, hvor de skulle til Paris dagen efter. De var af sted i 5 dage. 
Pyntning af hjemmet:  Parret skriver: “Nej, heldigvis var der ingen”
Bog om brylluppet:  Parret lavede en scrapbog, hvor de klistrede alle sange, billeder, blomster og andet fra brylluppet ind. 
Samlet pris:  Cirka 65.000 kroner uden bryllupsrejse.
 

Klassiske, romantiske og anderledes fotografier taget i naturen eller på en anden location som har betydning for jer, vil forevige den lykkelige dag. I kalenderen kan I se hvornår vi er ledige, og I kan besøge vores online bryllupsmagasin – eller besøg vores bryllupskonsulenter, der klarer enhver opgave til jeres drømmebryllup.

Boudoir-portrætter er en meget personlig gave til den man elsker. Prøv med et sjovt, sensuelt, frækt, anderledes eller erotisk foto til en du holder af.  Boudoir er den nyeste kunstform inden for portrætfoto, og er bruges ofte som morgengave, julegave og fødselsdagsgave.