Invitationer: | Blå karton med udskåret hjerte med en pil | |
Kirken: | Parret blev viet i Mårum Kirke klokken. Bruden er døbt og konfirmeret i kirken og blev også konfirmeret. Derfor var det mest naturligt at vælge den kirke fremfor Helsinge Kirke som parret egentlig hører til. | |
Salmer: | “Se nu stiger solen” (nr. 700), “I blev skabt som mand og kvinde” (nr. 912) og “Det er så yndigt at følges ad” (nr. 738) | |
Transport fra kirken: | Brudens lillebror arbejder hos en autoforhandler og lånte en bil til at køre parret i. Han pyntede den med tyl. Bilen kostede ikke noget. | |
Fotografering: | Uddannet hos en fotograf, som tidligere har taget billeder af brudeparret, tog bryllupsbillederne. Billederne blev taget i Slotshaven ved Frederiksborg Slot. Desuden blev der taget billeder i kirken, udenfor kirken og til festen. Derudover tog brudens lillebror en masse billeder i løbet af dagen og til festen. | |
Reception: | Ingen reception | |
Feststedet: | Selskabslokalet hos HSI Bistro i Helsinge Hallerne. Et pænt lokale med mulighed for at gå udenfor i atriumgården, hvor der blandt andet blev serveret velkomstdrink. Desuden blev gården brugt flittigt i løbet af aftenen, når der skulle trækkes frisk luft. | |
Menuen: | Efter kirken: kaffe, øl og vand. Velkomstdrink: mousserende vin med hyldeblomstsaft (parret medbragte selv chips). Forret: marineret laks på bund af rucolasalat med urtecreme, ristede pinjekerner samt butterdejssnitte. Hovedret: kalvefilet med brocollisouffle, friske hvide asparges, forårsløg og gulerødder samt pommes Rösti og Sauce Bordelaise. Dessert: nøddehorn med frisk frugt (melon, ribs, jordbær, blåbær), champagnesorbet og chokoladecreme. Til kaffen havde Michaels mor bagt 2 slags småkager (Sofus drømme og Nette Guf – opskrift vedlagt). Natmad: røde pølser med diverse tilbehør. Drikkevarer blev betalt efter forbrug. | |
Antal gæster: | 40 voksne | |
Bordplan: | Et E-bord med 10 personer ved hovedbordet og 10 personer ved hvert ben (5 på hver side) Det fungerede rigtigt godt, da man ikke følte, at man sad meget langt fra gæsterne. | |
Brudens tøj: | Kjole købt hos Alexandra i Hillerød. Sløret syede bruden selv efter opskrift på Google – det var ret nemt og kostede cirka 100 kroner (et tilsvarende slør ville koste cirka 800 kroner hos Alexandra). Undertøj bestod af en stropløs bh og g-string fra Triumph og selvsiddende strømper. Sko købt hos Milano Sko i St. Kongensgade i København til cirka 500 kroner. | |
Frisure: | Elite Frisørerne i Helsinge satte håret. Det tog 3 timer at få frisuren færdig – men til gengæld holdt den også perfekt hele aftenen. | |
Make-up: | Bruden lagde selv sin make-up med god hjælp fra Matas og nogle gratis prøver på diverse produkter, så det ikke blev så stor en investering. | |
Gommens tøj: | Koksgrå habit fra Børsch i Hillerød med vest og slips, hvid skjorte og bryllupssokker. | |
Forlover: | Gommens far var forlover og sov sammen med gommen natten før brylluppet. Han havde selv sørget for en sort habit. Bruden blev ført op af sin far, som også selv havde sørget for sort habit. | |
Ringene: | Genbrug af forlovelsesringe i 14 kt. guld opdelt i 3 “bånd”, hvor de yderste er matte og den midterste er blank. Ringene blev pudset op og ny dato blev graveret. Ringene blev købt hos Bræmer. | |
Buketten: | En tæt buket med fire roser hængende. Buketten bestod kun af mørkerøde roser og lidt grønt. | |
Borddækning: | Hvide duge, blå stofservietter, blå lys. Dekorationerne bestod af mørkerøde roser, mørke studenternelliker, brudeslør og grønt. Bordkort var risposer med et blåt bånd og 2 hjerter bundet fast, hvor navnet var skrevet med sølvtush. | |
Musikken: | Musiker fra Vejby – en meget eftertragtet musiker, som bare var super til at få gang i festen både under maden og til den efterfølgende dans. Han blev booket cirka 2 år før brylluppet, hvilket kun lige var tids nok til, at han ikke havde fået et andet arrangement. Flere af gæsterne roste ham meget. | |
Toastmaster: | Gommens far sørgede for, at sange og taler kom i den rigtige rækkefølge, samt at køkkenet var orienteret om, hvornår dette skete. Han er uddannet kok og har derfor selv god forstand på, hvornår der skal tales for, at maden ikke bliver kold, og desserten ikke smelter. Det fungerede helt perfekt. | |
Parrets taler / sange: | Gommen holdt en humoristisk (og også lidt rørende) tale til bruden, hvor han blandt kom ned på knæ med tre kæmpestore langstilkede roser. Derudover var der sang fra brudens forældre, sang fra gommens forældre, tale fra gommens mor, tale fra gommens far, tale fra brudens forældres nabo samt en sang fra nogle venner. | |
Bryllupskagen: | En overraskelse fra brudens mor, som havde fået en bekendt til at lave en kage i 3 etager. Der var blandt andet hindbærfyld og chokoladefyld – kagen var overtrukket med sugarpaste og pyntet med marcipanroser. | |
Overnatning: | Parret overnattede hjemme, da det kun var cirka 2 kilometer fra feststedet – alternativt skulle de have kørt cirka ½ time for at overnatte på hotel. Parret var glade for at overnatte hjemme, da der havde været rigeligt med nye indtryk i løbet af dagen – så vil de hellere bruge penge på en overnatning en anden gang. | |
Morgengaven: | Parret havde aftalt ikke at give morgengave | |
Bryllupsrejsen: | Cirka 1 måned efter brylluppet tog parret 14 dage til Chios | |
Pyntning af hjemmet: | Vennerne havde hængt cyklerne op i træerne, sat havestolene op i hegnet + op på taget + op i et træ og op i flagstangen. Desuden var indkørslen spærret af brænde og bundet til med tov – hoveddøren var bundet til med tørresnor. Der havde ikke været nogle indenfor. | |
Bryllupsbog: | En mappe med billeder, sange, taler med mere. |
Læs også: