Forberedelsen – Der er mange grunde til at jeg er vild med at være bryllupsfotograf, men den største er nok selve adrenalin-suset ved at være afsted på så betydningsfuld en dag. Det at møde nye mennesker og få tingene til at fungere i en højere enhed, er også vigtige ingredienser for mig. Den nervøse sitren i kroppen før man ankommer til kirken og dét at autopiloten ryger på, så snart det første billede er taget. Kort sagt, jeg elsker jobbet som bryllupsfotograf.
billeder fra et bryllup
Jeg vil i denne serie vise billeder fra et bryllup jeg var fotograf på sidste år i august. Jeg var booket til at være med fra brudens første forberedelser, med hår og makeup og frem til brudevalsen sidst på aftenen. Charmen ved at fotografere bryllupper er at der er så mange forskellige typer af foto-opgaver, det kan være reportage, mode, produkt, mad, portræt osv., og hvad der virkede ved et bryllup virker ikke nødvendigvis ved det næste – man er nødt til at være klar på omstilling.
brudens forberedelser
Når jeg er med fra brudens forberedelser er det vigtigt for mig at bruden føler sig tryg ved at jeg sværmer omkring hende og skyder løs. Derfor har jeg også aftalt på forhånd, hvordan vi skal gribe det an i fællesskab. Normalt går jeg lidt til, skyder et par billeder og så fra igen. Det kan også være jeg veksler et par ord med bruden omkring kjolen, selve dagen eller noget helt tredje, så stemningen er afslappet. Jeg har stor forståelse for dagens betydning, og at vi nu kun er ganske få timer fra det store ja, og selv den mindste fejl kan have store konsekvenser. (Forberedelsen)
Denne lørdag sidst i august var jeg sat ud for at møde bruden og hendes nærmeste familie fra morgenstunden af. Brudens søster stod for hår og makeup, og mens de fik startet op gik jeg lige rundt og så stedet lidt an (da festen også skulle holdes der). Her er bl.a. et par billeder fra “brudesuiten”.
situationer og stemninger
Hvad handler det så om at få af billeder? For mig handler det om at få så mange situationer og stemninger som overhovedet muligt. Min tilgang til billederne er ikke udelukkende reportageagtig. Jeg er ikke kun fluen på væggen (som jeg ser så mange fotografer skriver på deres hjemmesider), jeg opstiller mine billeder så meget som jeg kan. Er der f.eks. for mørkt i et lokale, så tænder jeg enten lys eller trækker gardinerne fra.
Det var tilfældet med billederne herover af brudesuiten. Er der elementer på et billede der irriterer mig, så fjerner jeg det, hvis jeg kan, på selve dagen, eller retoucherer det ud på computeren. Det kan være en knagerække, en stikkontakt eller lignende, pointen er, at jeg går efter et så rent slutprodukt som muligt. (Forberedelsen9
variationen af billeder
Bruden, hendes mor og søster. Jeg gør altid meget ud af variationen af billeder, der bliver leveret til brudeparret. Enkelte billeder tæt på og andre længere væk, for at vise mere af det omgivende miljø. Da bruden havde fået sat sit hår og lagt sin makeup var det tid til at komme i tøjet. Det tog faktisk tre timer at kommer hertil, så vi var en lille smule pressede på tiden, for jeg kunne godt se jeg ikke kunne nå vielsen i så god tid som jeg plejer.
Tidligere på formiddagen havde jeg masser af tid til at se lokationen an, og planlægge på forhånd, hvordan de aftalte billeder skulle sættes op. Til billederne, hvor bruden fik kjolen på, forestillede jeg mig at sætte mig, så lyset fra vinduet kom lige mod mig. Jeg er helt vild med modlys, det er simpelthen noget af det lækreste der findes. (Forberedelsen)
bruden kom i kjolen – Forberedelsen
Til formødet snakkede vi om de forskellige ønsker parret havde til billederne fra Brudens Forberedelse, og de kunne bl.a. godt tænke sig et “sengekants” billede, altså et billede inden bruden kom i kjolen. Jeg placerede bruden lige foran vinduet, der var trækket fra, så det blødeste lys ramte hende. Men der var ikke engang en meter fra sengekanten til vinduet, og min 35mm er det objektiv jeg har med mest vidvinkel, så jeg vidste det ville blive lige til grænsen med at få bruden inden for rammen. Det lykkedes okay, til trods for at jeg måtte trække lidt ud til siden, for at min komposition passede. (Forberedelsen)
Flere foto artikler: