Som udgangspunkt til et bryllup handler det for mig om at være en del af dagen, uden at være i centrum. Det kan selvfølgelig ikke undgås at jeg i nogle dele af dagen tager styring; det kan være ved det store gruppebillede ved receptionen eller til portrætterne på lokation, men ellers prøver jeg så vidt muligt at gå stille til værks.
Det er desuden vigtigt for mig, at gæsterne til brylluppet også får lov til at skyde en masse billeder, hvis de ønsker det, for selvom jeg er den der er booket til at tage billeder, så vil det være mere end uhøfligt at bede gæsterne om ikke at tage billeder, for de er ligeså stor en del af dagen som jeg er.
Foruden mit kameraudstyr arbejder jeg også med adskillige former for udstyr til at kontrollere lyset med, og jeg vil i dette indlæg se på, hvornår jeg bruger det ene frem for det andet. Kameraer i dag håndterer ISO støj rigtig fornuftigt, og objektiverne er så hurtige at det faktisk ikke er nødvendigt.
Det kan ske til middagen om aftenen at flashen kommer på kameraet, men jeg trækker den gerne til lyset er så dæmpet, at det tager for lang tid at fokusere. Til portrætterne har jeg en masse forskelligt udstyr med, da jeg på den måde kan være sikker på at få nøjagtig de billeder jeg ønsker.
Det at jeg er booket til dagen er blot med til at sikre parret i forhold til at få hele dagen dækket, og at billederne er af en høj kvalitet. Billeder af høj kvalitet er dog ikke den eneste parameter der tæller, for hvad med de følelser, som et billede frembringer, hos den der ser på det?
Det er mindst ligeså vigtigt, og her kan det være lige meget om billedet er taget med en iPhone, eller det dyreste spejlreflekskamera på markedet. Tilbage til emnet. Jeg skyder aldrig med flash i kirken. Simpelthen for at være så usynlig som muligt.
Læs også: