Sådan kan man indlede historien om det område i Bagsværd, hvor Aldershvile ligger. I dag, efter en brand i 1909, står kun en ruin tilbage af hvad, der engang var et smukt landsted beboet af den flyvske grevinde Angelica Sponneck. En personlighed, der er ethvert eventyr værdigt. Man kan sagtens forstå, hvorfor hun valgte at bosætte sig i dette område, for når man spadserer igennem Aldershvile, der i dag er en naturskøn park, kan man næsten fornemme den overdådighed, der må have svævet omkring grevinden af Bagsværd og Aldershvile.
Aldershvile Slotspavillon
En særdeles alsidig restauratør på Aldershvile, kender denne historie, som havde han selv skrevet den. Selv er han lidt af en historie: Han er uddannet kok og cand.merc., er senere blevet kåret som verdens 3. bedste køkkenchef, og efter en 2-årig pædagoguddannelse har han ligeledes fungeret som faglærer i den branche, som han kender ud og ind. I dag har restauratøren og hans kompagnon tre restauranter: Aldershvile Slotspavillon, Regattapavillonen og restaurant Cassiopeia, som ligger i Københavns Planetarium. Både Slots- og Regattapavillonen, som restauratøren styrer driften af, ligger smukt ud til Bagsværd Sø og er garanter for en eksklusivitet, der gør begge restaurationer uhyre populære.
Tilsammen er der årligt ikke færre end 180 selskabsarrangementer, hvoraf de 120 er bryllupper. Det er ikke kun eksklusivitet, der er nøgleordet for disse to perler. Romantik og eventyr er mindst lige så vigtige ingredienser. Her er det ofte anderledes bryllupper, der er genstand er festlighederne. De kan blandt andet fortælle om et brudepar, der engang blev viet ude på broen ved søen, og om dengang en dykker steg op af vandet og gjorde et forelsket par til et brudepar. Ligeledes bliver der også lagt stor vægt på, at brylluppet skal være en komplet oplevelse.
Det vordende brudepar
Det vordende brudepar er med i processen fra start til slut. Således efterlades de med en følelse af, at intet kan gå galt på den dag, der både skal være lykkelig og uforglemmelig. Der er ingen tvivl om, at de to steder i Bagsværd begge er udsøgte og eksklusive, men der er alligevel forskel på dem. Regattapavillonen er det sted, der afholder flest firmafester, julefrokoster, konfirmationer og fødselsdage, hvor Slotspavillonen lægger hus til flere bryllupper. Regattapavillonen, der er bygget i 1950, kendetegnes ved dens helt særlige stil.
hygge, varme og oplevelse
Der er lagt stor vægt på begreberne hygge, varme og oplevelse. Både indenfor og udenfor kan man sidde og nyde udsigten ud over Bagsværd Sø, og trænger man til en lille pause under frokosten eller middagen er der rig mulighed for et spil petanque i den lille have eller en forfriskende spadseretur i de grønne omgivelser, måske hen til Slotspavillonen. Hvis man husker serien Matador, kan man sikkert også huske den smukke, hvide pavillon, hvor Maude Varnæs og hendes tidligere kunstlærer havde deres rendez-vous.
Læs flere artikler om bryllup:
Trackbacks/Pingbacks