Bordet til brylluppet

De fleste brudepar vil gerne, at middagsbordet ser festligt ud. Men hvordan får man det til det?  Vi vil her på siderne give forskellige forslag til borddækning. Vi modtager meget gerne billeder og gode idéer. Mange ønsker at invitationer, bordkort, menukort med mere er i samme stil. Her giver vi nu både bud på serie og på “enkeltstående” bordkort. Ved bryllupsfesten har man ofte valgt en lækker menu, og det kan være rart for gæsterne at kunne følge med i retterne. Derfor er der mange, der laver menukort. Her på siderne kan du se nogle eksempler på bordopsatser.De bordkort du kan se her er udsmykket med forskellige udskæringer. De fleste af dem indgår samtidig i en serie, hvor du også kan lave for eksempel menukort, invitationer, servietringe eller tændstiksæsker.

Romantisk Bryllup Sjælland

Blomster

Blomsterne indtager en central rolle i mange bryllupper. Og drømmene om den helt rigtige og smukke brudebuket kender de fleste brude og gomme. Her på siderne vil vi vise forskellige typer af brudebuketter, som måske kan få fantasien til at spire. Ydermere vi vil give bud på de øvrige blomster, der indgår i et bryllup. Til ethvert bryllup hører en smuk brudebuket.
Her på disse sider håber vi, at I kan finde inspiration til valg af buket. Det er ikke kun bruden, der skal pyntes med smukke blomster. En gom bliver særligt festlig, hvis han udsmykkes med en knaphulsblomst.

Blomsterstil

Inden valg af blomster er det en god idé at finde ud af, hvilken stil man drømmer om og er til. Hvis man er i tvivl, om hvilken stil man ønsker sig til brylluppet, er det en god idé at kigge i blade og søge på nettet. Finder I her billeder og idéer, I godt kan lide, så tag dem med til blomsterdekoratøren, som udfra billederne kan vejlede jer om blomstervalg, farver, idéer til udformning af buketter og dekorationer. Er I til den romantiske rokokostil med tætte dekorationer, eventuelt i hvide, lyserøde eller pastelfarver?

Blomsternes farver

Et sødt og romantisk valg til bryllup, som også er meget oppe i tiden, er de lyse farver, hvid, creme, lyse grønne og pasteller.
Selvom dette er trenden, kan man sagtens bruge de stærkere farver, hvis man for eksempel ønsker, at yndlingsfarven skal være en del af brylluppet.

Det er vigtigt, når man vælger farver til brudebuketten, at man koordinere med brudens kjole. Nogle brude vælger kjoler med mønstre eller i stærke farver, i sådanne tilfælde kan det være en god idé at fortælle blomsterdekoratøren om kjolen. Ønsker brudeparret, at det er gommen der skal stå for brudebuketten, at bruden ringer til blomsterdekoratøren og fortæller om sin kjole. På den måde sikres det på bedst mulig måde, at kjolen og buketten komplementerer hinanden.

Man kan vælge at lade borddekorationer og brudebuket være i samme stil og farver – på den måde vil der være en kontinuitet mellem brylluppets blomster. Det kan dog også være en spændende idé at lade brudebuketten adskille sig fra borddekorationerne. Buket og borddekorationer kan sagtens være smukke sammen, uden at de er i samme farver eller stil.

Fest på slottet - Dragsholm Slot

Blomster til årstiderne

Nedenstående råd om hvilke blomster, der er aktuelle i hvilke årstider:

Forår

Foråret er fuld af mange dejligt blomstrende blomster så som ranunkler, tulipaner, syrener, perlehyacinter, hyacinter, stedmoder, forårsgrene, magnolier og et hav af løgvækster.

Sommer

Om sommeren er det meget nærliggende at lave naturlige og haveinspirerede dekorationer og buketter med korn, kornblomster, valmuer, liljekonvaller, haveroser, pæoner (bonderoser), jordbær, latyrus (ærteblomst), brudeslør og andre typer af havens blomster.

Efterår

Efteråret er fuldt af mange flotte gyldne farver og efterårsblade, som vil vær oplagte at bruge på dette tidspunkt af året. Det er ikke kun farver som orange og gul, men også creme og lyngfarver. Typiske efterårsblomster er vinterastas, lyng, hortensia, georginer, roser, solsikker, cala, forskellige bær (hyben, brombær, rønnebær med flere), grene og blade.

Vinter

Vinteren er en lidt mørk og til tider trist tid, og måske er vi derfor meget til farverige blomster og varme farver. Blomster som passer fint til vinterens dekorationer og buketter kunne være amaryllis, tulipaner, snebær, franske anemoner, juleroser, julestjerne og gran.

kirken pyntes

Det er meget almindeligt, at stolerækkerne i kirken pyntes med en enkelt blomsterdekoration. I nogle kirker er det kirketjeneren, der står for udsmykningen. I andre kirker er brudeparret selv, der er ansvarlig for kirkens blomsterudsmykning. Inden I går ud og bruger penge på pynt til kirken, så undersøg hvordan det foregår i den kirke, I skal vies i.
Det kan også være, at der er andre brudepar samme dag – og så kan I jo slå jer sammen om udgiften til udsmykning af stolerækkerne.

Læs også: