Sådan vælger du sko til dit bryllup – Mange detaljer har betydning for dit endelige look på bryllupsdagen – din frisure, din makeup og tilbehøret. Næstefter brudekjolen er skoene dog det vigtigste. Skoene, du vælger at være iført på din bryllupsdag, er en stor beslutning (du kommer til at have dem på i timevis). Der er mange faktorer at tage i betragtning såsom hælhøjde, stil og hvor behagelige, de er. Hvad enten du søger at tilføje noget personligt til dit udtryk eller bare vil undgå smerter i fødderne, er der nogen grundlæggende råd, som fører til udvælgelsen af fodtøj til den store dag. Hvordan griber du det an? Her får du vejledning i valget af sko til dit bryllup.
Har du læst: Gode råd til valg af vielsesring?
1. Køb først din brudekjole
- Skoene til dit bryllup skal først og fremmest passe til din brudekjoles stil. Du kan ikke være sikker på, dette vil lykkes, hvis du køber skoene før brudekjolen.
- Kjolens længde og snit afgør hvor meget af dine sko, der bliver synligt, hvilken type sko og hvilken hælhøjde, du skal vælge. Hvis kjolen ikke er lang, vil skoene få en del mere opmærksomhed, end hvis kjolen er gulvlang med et langt slæb.
2. Fastlæg formålet med (og budgettet for) skoene
Før du går på indkøb, skal du afgøre hvor mange penge, du vil bruge på skoene til dit bryllup. Fastlæggelsen af budgettet vil hjælpe med at afgrænse din søgning.
- Skal dine sko have et bestemt udtryk eller være nogenlunde neutrale?
- Skal skoene passe til din partners sko?
- Er stil eller komfort vigtigst for dig?
- Har du tænkt dig at have det samme par sko på hele dagen?
- Vil du investere i et par sko af høj kvalitet?
Mange brude vælger, at deres sko er ”noget blåt”, mens andre hellere vil lade skoenes farve passe til kjolens farve. Overvej, hvad din holdning er til klare farver kontra neutrale eller hvide sko.
Spørg dig selv, om du er til høje hæle. Hvis du føler dig tilpas med at gå med sko med hæle til hverdag, kan du højst sandsynligt sagtens bruge sko med hæle på din bryllupsdag. Hvis højhælede sko er ubehagelige for dig, skal du prioritere komfort i dit skovalg.
Har du læst: 70 ting du skal vide inden du køber din brudekjole?
3. Tag stedet i betragtning
- Vær opmærksom på, hvor brylluppet skal holdes, når du vælger sko til dit bryllup. Høje hæle er ikke det optimale valg til et strandbryllup.
- Tag stedet i betragtning: Er der mange trapper? Grusstier? Et glat dansegulv? Gennemtænk betydningen af disse omstændigheder for forskellige typer sko.
4. Hvordan bliver vejret?
- Du skal have en plan B for skoene til dit bryllup, hvis vejret ikke arter sig. Vådt græs, mudder og fortove med vandpytter går ikke godt i spænd med hverken nydelige, flade sko eller skyhøje stiletter.
- I tilfælde af fugtigt vejr kan du overveje at have et par nuttede gummistøvler på under din brudekjole – i hvert fald når du er udendørs i løbet af dagen. Er der udsigt til sne på jeres store dag, vil pelsforede vinterstøvler sammensat med din brudekjole give sjove fotos.
5. Se dig omkring, før du bestemmer dig
- Det kan være fristende at købe det første par sko, du falder for, men vi opfordrer dig til at se dig omkring og overveje alle muligheder, før du køber sko.
- Udvalget i online skobutikker er ofte større end udvalget i de fysiske butikker. Derfor er det en god idé at søge på nettet først og derefter finde dine favoritter i fysiske butikker.
6. Prioritér komfort
- Overvej, om skoene er behagelige nok at gå i hele dagen og det meste af natten med. Når du ser tilbage på din bryllupsdag, er det federe at huske de særlige øjeblikke end fornemmelsen af smertende fødder.
- Forebyg smertende fødder f.eks. ved at påføre flydende plaster på følsomme dele af fødderne eller ved at tape tredje og fjerde tå sammen (stol på os, det virker nemlig!).
- Hav flade sko – måske endda kondisko – ved hånden for det tilfælde, at din svang har behov for hvile efter nogle timer på dansegulvet.
7. Tag skoene med, når din brudekjole skal tilpasses
- Hvis din kjole skal tilpasses, skal du sørge for at medbringe dine sko til hver af disse aftaler. Skrædderen vil dermed kunne tilpasse din kjole akkurat i overensstemmelse med hælhøjden på dine sko.
- Ved at se dine sko sammen med din kjole kan du forvisse dig om, at de to ting passer sammen i god tid før den store dag (mens du stadig har tid til at gå på udkig igen hvis nødvendigt).
Find inspiration til brylluppet her
Hvad skal du gøre og hvad skal du undgå mht. skoene til dit bryllup?
Gør dette
- Gå dem til. Gå dine sko til før brylluppet, selv om du har valgt behagelige sko (det er endnu vigtigere, hvis du har valgt høje hæle).
- Hav et ekstra par. Selv om du har valgt enormt behagelige sko, er det en god idé at hav et ekstra par ved hånden. Skulle der indtræffe en skokatastrofe (som en knækket hæl eller dårligt vejr), har du et andet par at tage på.
Undgå dette
- At købe dem i sidste øjeblik. Jo længere, du venter med at købe sko til dit bryllup, jo mindre tid har du til at afgøre, om de faktisk passer til din kjole og til at gå dem til før brylluppet.
- At købe dem uden at prøve dem. Selv om du vægter stil over komfort, er det nødvendigt at sikre, dine sko passer dig og føles behagelige, før du køber dem.
Sådan vælger du sko til dit bryllup
Hvad enten du snører, spænder eller glider i skoene til dit bryllup, skal du sørge for, at de passer til stedet og stilen til brylluppet, til kjolens længde og stil samt til dit behov for komfort. Først og fremmest skal skoene afspejle din personlighed. Dernæst skal du vise dem rigtigt frem og have en super oplevelse med at blive gift i dem på din store dag.
Læs også:
Jeg synes det er svært at vælge de rette sko. Derfor har jeg købt 3 par. Et par til dagtimerne, et til aften og et par til selve bryllupsfesten. Så kan jeg skifte rundt hvis jeg synes skoene bliver ukomfortable. God artikel iøvrigt!