Bryllupsreceptionen er blevet populær- Som regel er det et godt mix mellem klassiske portrætter foran æresporten og gruppebilledet af alle gæsterne, og over til at finde de fine momenter mellem brudeparret, forældrene og de øvrige gæster samt når bryllupskagen skæres for.
kageskæring og gruppebillede
Det er som regel en god udfordring at være tilstede ved receptionen, for der er for det meste altid lagt en tidsplan for, hvad der skal ske hvornår, men modsat er der næsten også altid tid til at være kreativ, snuse atmosfæren ind og lade op til det videre forløb. I det næste indlæg ser jeg nærmere på de officielle portrætter, og her er det lige modsat. Her er en fast tidsramme, hvor jeg som fotograf er meget mere på end ved receptionen. Umiddelbart efter kageskæring og gruppebillede havde vi to lokationer til de officielle portrætter, så alt skulle gerne foregå efter planen, så vi kunne være tilbage tids nok til middagen. (Bryllupsreceptionen)
Til brylluppet her var jeg og brudeparret de første på stedet, hvor festen og receptionen skulle holdes. Det gav mig ro på til at skyde de første portrætter af parret og deres familie foran æresporten.
Gruppebilledet af alle gæsterne
Gruppebilledet af alle gæsterne er taget midt i gården på feststedet. Jeg foretrækker helt klart gruppebilledet, hvis gæsterne skal foreviges, da det er hurtigere end f.eks. gruppe- eller par billeder, hvor det tit tager lang tid at få samlet folk enten parvis eller i mindre grupper. Det er en fordel, jo hurtigere de officielle billeder kan blive taget, for jo hurtigere kan folk komme tilbage til festen. Jeg snakker selvfølgelig altid med parret inden, omkring hvad de godt kunne tænke sig. Jeg har prøvet både gruppebilleder, bordbilleder, familiebilleder og par billeder, men gruppebillederne er min store favorit – især hvis lokationen er til det, så er det fedt. (Bryllupsreceptionen)
bryllupsreception
Når jeg tager billeder ved en bryllupsreception prøver jeg at være så usynlig som muligt. Det handler for mig om at få de små øjeblikke i kassen, store som små. Jeg hævder på ingen måde det er stor fotokunst, men det er det som sker der bliver dokumenteret. Jeg vil heller ikke sige jeg er “fluen på væggen”, jeg føler det er en floskel, som mange fotografer bruger. Jeg er på job, jeg har et kamera i hånden, så folk lægger mærke til jeg er der, uanset hvad. Det kan godt være jeg ikke bliver bemærket på billederne herunder når jeg trykker på knappen, men jeg er mere tilstede end “fluen på væggen” er.
Læs mere her: