At slå bestikket i tallerkenen for, at få brudeparret til, at kysse hinanden.. og bruden til, at vise strømpebåndet, hører til de nyere bryllupsritualer. Der findes flere kysse-traditioner… over og under bordet.

Ét af kysseritualerne, som er omkring 20-30 år gammelt, går ud på, at alle gæsterne slår på tallerknerne med deres bestik – hvorefter brudeparret skal rejse sig og kysse hinanden, og også gerne stille sig op på stolene mens de kysser. Dette ritual gentages adskillige gange under festen, og i forbindelse med “kysningen” bliver bruden opfordret til at vise sit strømpebånd, hvorefter hun løfter op i skørterne og viser det frem for hele selskabet…

kysseritualerne

Denne skik med at skulle vise strømpebånd

Denne skik med at skulle vise strømpebånd er dog ikke mere end nogle få årtier gammel, ligesom der er kommet en “mandlig pendant” til skikken – nemlig den, at brudgommen skal vise selskabet sine underbenklæder!! Det har mange brudgomme efterhånden gjort, ligesom nogle har forsøgt at lave yderligere sjov med dette ritual ved at iføre sig dametrusser eller hospitalsundertøj.

Det intime kys starter som det almindelige kysseritual, men her skal brudeparret gå under bordet og kysse

På nogle restauranter og i nogle festlokaler er det ikke tilladt at hamre bestikket ned i tallerknerne, og det bør man selvfølgelig respektere, ligesom man nok bør overveje at begrænse dette larmende ritual en smule. Når der bliver hamret i porcelænet for 15. gang er det ikke sjovt længere!

Bryllupsdagens navn

Kysseritual nr. to

Kysseritual nr. to går ud på, at hvis brudgommen forlader festlokalet – eksempelvis for at gå på toilettet – så rejser alle herrerne i selskabet sig og går op og kysser bruden – og omvendt, hvis det er bruden, der forlader lokalet. Denne skik har efterhånden også bredt sig til hele landet. Førstnævnte kysseritual med at slå i tallerknerne med bestikket kendes også i f.eks. USA, hvor det forekommer ved de fleste bryllupper.

Mere om strømpebåndet 

Mange brude bærer et blåt strømpebånd, eller et strømpebånd med blåt pynt på bryllupsdagen. Det er en nem måde, hvis man følger traditionerne og skal bære noget blåt.

I flere lande, bl.a. Amerika og England, er det skik og brug at brudgommen skal tage brudens strømpebånd af og kaste det ud blandt bryllupsselskabets ugifte mandlige gæster. I Danmark ses det nogle steder, at bruden selv kaster strømpebåndet.

Denne skik stammer fra en middelalderlig europæisk skik, hvor brudesvendene – specielt i de fyrstelige eller adelige kredse – skulle forsøge at få fat i brudens strømpebånd i forbindelse med sengeledningen. Sengeledningen foregik i gamle dage (omkring 16-1700-tallet) når håndfæstningen, dvs. selve ægteskabsløftet var blevet givet, og den gik ud på, at brudeparret blev ført til brudesengen af alle gæsterne. Først herefter kunne fuldbyrdelsen af ægteskabet ske.

skikken med strømpebåndet

For at vende tilbage til skikken med strømpebåndet, så var selve båndet forbundet med stor ære og værdighed, og derfor gjaldt det for de mandlige gæster om at erhverve sig dette strømpebånd, som de så kunne bære på deres hat. Derfor hændte det ofte under bryllupsfester i Frankrig og England, at mændene, allerede under middagen, kravlede ned under bordet for at få fat på strømpebåndet!