Solen tittede frem mellem skyerne på en lun og luftig sommerdag, da brudeparret i juni afgav deres løfter til hindanden. Det skønne par blev viet i smukke Rødovre Kirke, der både indvendigt og udvendigt er en fryd for øjet. Bruden ankom til kirken i bedste stil i en åben Jeep. Da vielsen var ovre og risene kastet, benyttede vi den oplagte mulighed for at gå en tur ned til Damhusengen og Damhussøen, der ligger blot et stenkast fra Rødovre kirke.
Her fik vi skudt en masse fine billeder af det nye brudepar, og det lykkedes os (heldigvis) hverken at falde i søen eller få tæv af svanerne – blot en af de mange farer ved at være bryllupsfotograf. Her kommer et uddrag af billederne fra dagen.