Invitationer:   Invitationerne havde bruden selv lavet i Pergamano med grønt papir indvendigt. Bordkortene var lavet i samme stil, så der var en “rød tråd” gennem det hele.
Kirken:   Brønshøj kirke
Salmer:   1: Lover den Herre, 2: Se, nu stiger solen, 3: Det er så yndigt. Udgangsmusik var Händels “See the conquering hero”
Transport fra kirken:   Parret kørte i en Volvo Limousine, som brudens far havde skaffet gennem en gammel kollega. De betalte vi ikke noget for kørslen.
Fotografering:   Dygtig og professionel bryllupsfotograf der lavede de billeder vi ønskede os.
Reception:  Receptionen blev holdt i et lokale samme sted som festen. Der blev serveret: Bryllupskage, små trekantsandwiches, vandbakkelser med fyld, chips, grissinistænger og øl, vand og vin. Der var cirka 70 gæster til receptionen.
Feststedet:   Selve festen om aftenen blev holdt i et selskabslokale i den bebyggelse hvor brudens forældre bor. Ved middagen var der 43 gæster (et enkelt barn).
Menuen:   Forret: Fisketerrine med torsk og stenbiderrogn, omviklet med porreblade. Hertil butterdejssnitter og dijondressing. 
Hovedret: Rosastegt kalvefilet med flødekartofler, haricot verts, gulerodsstave og rødvinssauce. 
Dessert: Dejkurve med vanilleis, karamelliserede æbler og ahornsirup. 
Parret stod selv for maden – med hjælp fra venner og familie.
Bordplan:   Et E-formet bord.
Borddækning:   Dugene var hvide, gule og grønne, og blomsterne var minipåskeliljer placeret i snapseglas. Derudover var der underkopper med 3 fyrfadslys på hver samt klare glaspyntesten. På hovedbordet stod to 3-armede lysestager med hvide lys, og et hvidt stykke tyl var krammet op så det lå som en løber yderst på bordet. I tyllet var sat små danske og islandske flag.
Brudens tøj:   Stik imod alle forventning bler kjolen blev købt hos Lilly – det skulle bare være den. Den blev købt under januarudsalget. Skoene var fra Skoringen: hvide satinsko med lille hæl og firkantet næse, de kostede. Undertøjet (Bh og trusser) blev købt hos H&M, og de selvsiddende stømper var fra Kvickly.
Frisure & make-up:   Brudens hår blev sat af hendes mor. Det ville ikke helt, som de havde regnet med og tiden var knap, men håret blev pænt alligevel. Signe lagde selv sin make-up, da hun ville være sikker på at ligne sig selv.
Gommens tøj:   Gommen var iført et skræddersyet jakkesæt i marineblåt med smalle koboltblå striber. Tøjet var oprindeligt syet til hans morfar, men nåede aldrig at blive brugt. Det passede på en prik. Hertil en lysere blå skjorte og mønstret slips i marineblåt, rødt og guld. Skoene var fra Bilka.
Forlover og brudepige:   Brudens far og gommens barndomsven var forlovere. Begge var i smoking med lilla/pink mavebælte, butterfly og lommetørklæde, hvilket ikke var aftalt på forhånd men bare et skægt sammenfald. Derudover var brudens søster brudepige, og skulle hjælpe med det praktiske; holde styr på gaverne, dulme nerver (ikke nødvendigt), og sørge for at bruden havde det godt 
Ringene:   Forlovelsesringen (kun bruden har ring) blev genbrugt, da det tog næsten 3 timer at bestemme sig for den, og det sandsynligvis ville blive svært at finde én, der var lige så flot. Den er i 14 kt. rødguld med facetslebne kanter.
Buketten:   Buketten var med pink og hvide roser, brudeslør, vedbend og nogle gule og dyb blå-lilla blomster af kornblomsttypen. Brudens mor og gommen havde bestemt blomsterne i fællesskab, og brudens mor havde bundet den. Brystbuketterne var med vedbend, brudeslør og en pink rose.
Musikken:   Kom fra cd’er
Toastmaster:  Parret havde valgt ikke at have en tostmaster, da de har erfaring med, at det fungerer fint uden – og det gjorde det også!
Sange & taler:   Gommen holdt ikke tale, men bruden havde skrevet en sang, og fik desuden spillet Bamses “Ved du godt” for gommen i stedet for en tale.
Bryllupskagen:   Brudens mor havde lavet bryllupskagen efter en opskrift, og den var pyntet med lyserøde og gule marcipanroser. Den smagte himmelsk, og alle gæsterne kommenterede hvor lækker den var.
Overnatning:   Brudeparret valgte at overnatte hjemme, da de skulle tidligt op for at hente Brynjars søn, og derfor ville parret ikke bruge penge på et værelse, hvor de kun kunne være i fire timer. I stedet tager parret en weekend, hvor de overnatter på hotel.
Bryllupsrejsen:   Parret tager ikke på bryllupsrejse lige foreløbig. Dels fordi ingen af dem kan holde ferie i øjeblikket, og dels på grund af økonomi.
 
Bryllupsbog:  Parret havde en gæstebog, der blev skrevet flittigt i under receptionen. Desværre troede mange af receptionsgæsterne, at den var forbeholdt familien, så der kom ikke ret mange hilsner fra venner og bekendte.
Brudekjoler København – Kjoler til bryllupsfest